Det gik op for mig, at Bibelen er sandheden

Det var som at gå på bibelskole med bibelundervisning morgen og aften – og i løbet af den tid voksede en personlig tro på Jesus lige stå stille frem.

Sådan beskriver 50-årige Jan Stokholm de tre måneder, han som ung mand først i 20’erne boede hos daværende bibellærer Bent Ryborg i Frederikssund.

”Det gik op for mig, at Bibelens ord om Jesus er sandheden. Mange steder tales der meget i kirken om trøst og følelser, men det er ikke så relevant for en ung mand. Hvis ikke det var sandt, syntes jeg, det var spild af tid,” siger han.

Blev døbt, da troen var blevet personlig

Jan gik i søndagsskole som lille – nok mest fordi hans forældre så havde ro for ham og hans tre søskende så længe, tænker han – men ellers fyldte kristendommen ikke i hans barndomshjem, og det hele gled bort, da han kom i skole. 

”Men det var hverdag for mine bedsteforældre på min mors side, og jeg er ikke i tvivl om, at de har bedt for mig,” siger han og understreger, at han oplever sin egen omvendelse som et eksempel på bønnens kraft. 

Kristendommen blev imidlertid genintroduceret i Jans liv, da han mødte Pauline, som med hans ord var ”i proces”.

”Vi var under uddannelse sammen og boede sammen, men da hun kom til personlig tro, valgte vi at flytte fra hinanden, og jeg flyttede ind hos Bent Ryborg, som vi kendte fra den menighed, hvor vi kom af og til,” siger han.

Da Jans bedsteforældre har baptistbaggrund, var han ikke blevet døbt som barn. Det blev han imidlertid, umiddelbart efter at troen var blevet personlig for ham. Kort tid efter blev han og Pauline gift.

Kristne har brug for et fællesskab

Ud over at være et redskab på vejen til tro var Bent Ryborg et forbillede på mange områder. Ikke mindst når det gælder omsorg for nye kristne, fortæller Jan.

”Kort tid efter at vi var kommet til tro, flyttede vi til Sønderjylland. Bent havde ringet til de kristne i byen og fortalt om os i forvejen, så inden vi havde pakket ud, ringede formanden for den lokale menighed og inviterede os til møde.

”Så kom vi i gang med det samme i stedet for at udskyde det. Det var med til, at vi ikke gled væk igen,” siger Jan og understreger, at det også i dag er vigtigt at tage sig af nye kristne.

”Man kan ikke være kristen alene, men har brug for et fællesskab, hvor der er nogle, man kan støtte sig op ad. Vi skal være medarbejdere på hinandens tro.”

At finde en menighed er en del af det at flytte

Jan og hans familie er flyttet meget omkring på grund af job, og netop visheden om, at man ikke kan være kristen alene, har gjort, at det er en naturlig og selvfølgelig ting, at de skal finde et kristent fællesskab at komme i som noget af det første.

”Det er en del af det at flytte på lige fod med at finde en skole til vores tre piger,” siger han. 

Lige nu bor familien i USA, og på grund af corona kan de ikke komme til fysiske gudstjenester. Alligevel mødes Jan to gange om ugen med andre kristne.

”Hver onsdag aften samles vi i vores Care Group til spisning, samtaler og fællesskab – her i coronatiden er det dog på Zoom – og søndag morgen går jeg tur med en anden mand, hvor vi taler sammen om åndelige ting,” siger han.

At være medarbejdere på hinandens tro betyder for Jan også, at man er med i en tjeneste. Når familien har boet i Danmark, har de altid været involveret i børne- og teenarbejdet og på lejre.

”Det er lidt svært herovre i USA, for her står de frivillige i kø. Man kan være mere bærende derhjemme.”

Uddrag af artikel i Tro & Mission nr. 12/2020