600 æbleskiver blev serveret, da LM's frimenighed i Aalborg 1. søndag i advent slog dørene op om eftermiddagen til fire timers julehygge og muligheden for at ansøge om julehjælp.
Duften af gran, gløgg og varme æbleskiver bredte sig i alle krogene 1. søndag i advent i frimenighedens lokaler på Byplanvej i Aalborg SØ.