Kultur tager tid
Kulturen er hverdagen, samt begivenhederne ved livets begyndelse, afslutning, og alt imellem. En ny kultur lærer man ikke bare på en uge, måned eller år det tager tid. Des længere tid man er i kulturen, forstår man mere, men samtidigt kommer der også flere spørgsmål, og ting man ikke er en del af fordi ens kultur er anderledes.
Med dette vil jeg fortælle om den begravelse jeg har deltaget i. Det var en begravelse af en søn på 22 år, hvilket gjorde situationen endnu mere sørgelig. Da jeg ikke forstår, hvorfor mennesker skal dø unge.
Det var for mig en lærerig dag, kulturelt set, men samtidig en speciel situation.
Til begravelser i Tanzania er kvinder og mænd hovedsageligt opdelt, så jeg fulgte med kvinderne som startede indenfor ved familien. Her gik vi ind i huset, kisten stod på et bord i stuen, vi kondolerede til flere pårørende før vi satte os på gulvet omkring kisten. Her sad vi noget tid, hvor der kom flere kvinder ind og ud, og de kondolerede også.
På Swahili bruger man ordet "Pole" som dækker alt fra kondolerer til en mindre skade, forsinkelse osv. Det er et meget bredt ord, som også kan gradbøjes.
Jeg fik også tid til at hilse på forældrene, kondolere og der var tid til at sidde og vise sin støtte. Senere blev der serveret frokost til alle, og efter maden, var der en kort samling med livshistorie om den afdøde og en andagt/mini gudstjeneste. Fra samlingen kørte vi til gravpladsen, hvor der var en samling, sang og ord fra en præst, før kisten blev sænket i jorden. Der blev lavet en bunke sand som grav, hvorefter der blev tegnet et kors. Fra gravpladsen var det tilbage til deres hjem, indenfor og sidde i den nu tomme stue, og vise sin støtte før vi tog afsked.
Mere eller mindre under hele dagen, var der forskellige kor, og musik udenfor huset.