Lad glæden springe ud

02/12/2022

Jeg fik for nylig spørgsmålet: ”Tre frøer sidder på en åkande. De to vil hoppe i vandet. Hvor mange frøer er der så på åkanden?”

”Det er da let. Svaret er en,” tænker du måske. Men nej, forkert. Svaret er …. Tre!  Alle tre frøer sidder der stadig, for de to frøer havde kun en intention om at hoppe i vandet. De fik aldrig handlet på deres gode intention.

Er det sådan, vi har det, når vi tænker på at give til mission?
Jeg kan ikke lade være med at have den følelse, når jeg ser det foreløbige resultat af giverkampagnen ”Giv med glæde”. Materialet med videoer og bibelstudiehæfte er blevet godt modtaget. Vi møder fuld opbakning til sagen. Men vi kan endnu ikke se det på vores gaveindtægter – hverken på kort eller lang sigt.
Der er ikke for alvor nogen, der har taget springet.

Her i december måned har LM brug for knap 6 millioner kroner i gaveindtægt for at holde sit budget. Det er et større efterslæb end de seneste år. Vi har simpelthen brug for flere gaver til mission – lige nu!

At give økonomisk støtte til Guds rige er en del af min gudstjeneste. Vi opfordres både til at være glade givere, men også til at dele vores penge med dem af vores kristne brødre og søstre, der har for lidt.
Og jo - vi har nok mindre nu end tidligere grundet inflationen. Og der er også blandt vores givere mennesker, der er hårdt ramt af energikrise, inflation og meget mere. 
Alligevel er vi danskere stadig blandt de rigeste i verden.

Al erfaring siger, at det er godt at komme ind i gode vaner. Det er løsningen på at få gjort noget ved det, man gerne vil, men som man alligevel af forklarlige og uforklarlige grunde ikke får gjort. Det er blandt andet derfor, at fast givertjeneste er en hjælp for den, der giver.
Også i LM’s missionsarbejde er det den langsigtede strategi, vi arbejder efter. Størstedelen af den indsats, som gøres for at udbrede og styrke det internationale missionsarbejde, er baseret på langsigtede handlinger. Og der er fortsat brug for mange penge i missionsarbejdet. Der er behov for at støtte op om vores kristne brødre og søstre i den tredje verden, som ikke har de samme midler, vi har.

Så lad os både her og nu og i den tid, vi har foran os, ”investere” i Guds riges udbredelse. I Danmark, Cambodja, Tanzania, Grønland, Peru…
Se hvordan du kan være med på dlm.dk/giv. 
Lad glæden springe ud.
 

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.
Amalie Puggaard Poulsen
Henrik P. Jensen
Else Wiwe
Søren Skovgaard Sørensen
Ole Malmgaard
Christian Lund Pedersen
Julie og Emil Solgaard
Julia Staugård Jørgensen
Katrine Nymann Sulkjær
Rebekka Haakonsdatter Overgaard
Thea Friis Larsen
Rebekka Zoll Landkildehus
Lisa Rom Boye