Udsigt i det rette perspektiv
Udsigten er fremragende, jeg står på 17 etage og ser ud over byen. Kraner omslutter de mange ikke færdigbyggede højhuse, som skyder op både i det nære og fjerne. Lydende fra gaden kan svagt høres og blandes med vores børns grin i den swimmingpool, som de 35 graders varme på denne søndag, har bragt os ind til byens centrum for, som en tiltrængt nedkøling efter tre dage uden vand i vores hus har medført.
At se ud over Phnom Penh by med dens i omegnen af 2 millioner, får mig også til at tænke på, hvor få af disse som har en aktiv relation til Jesus. Hvor mange af dem, der ikke har hørt om den eneste sande Gud, som er vejen til frelse. At stå ovenover byen og erkende hvor langt vi er fra drømmen, om at se så mange mennesker som muligt, at tage imod Jesus er overvældende.
Det fik mig til at tænke på lægemissionæren Niels Brønnum, der var den første danske missionær udsendt til Nigeria i 1913. Hans indsats var starten på den lutherske kirke i Nigeria, LCCN, som i dag har mere end to millioner medlemmer.
I den nedkølende stille brise som rammer mig, forestiller jeg mig, hvordan Niels Brønnum ved ankomsten til Nigeria, kan have haft samme følelse og overvældelse over den kæmpemæssige opgave. Ikke at jeg hverken vil sammenligne vores situation med Brønnums, eller gør mig forhåbninger om bare at kunne yde en brøkdel af den indsats og offer, han gjorde.
Derimod minder det mig om at have det rette tidsperspektiv. Den lutherske kirke i Nigeria, fik ikke over to millioner medlemmer i Brønnums levetid, men hans arbejde lagde fundamentet for, hvordan kirken ser ud 100 år efter.
Min refleksion på toppen af taget er at fjerne fokus fra den overvældende udsigt over de mange mennesker, som ikke kender Gud, til i stedet at have fokus på den enkelte. Hvordan vi kan gøre en forskel for det enkelte menneske, vi møder i vores hverdag i Cambodia.
Med børnenes kalden på deres forældre på denne fridag, efter nogle meget intense indledende uger i Cambodia for hele familien, lover jeg mig selv at minde mig om at have de rigtige perspektiver. Først og fremmest at det er Gud, som er Gud, og al æren og ansvaret er Hans.
Dernæst at det handler om det enkelte mennesker, vi kan gøre en forskel for. Lige meget om det er receptionisten ved swimmingpoolen, den tidligere prostituerede i Daughters eller de udsatte børn som tørster efter uddannelse i Flame.