Things on our mind

Det københavnske band SubCulture har begået deres første album efter at have lagt ud med et par EP’er og en håndfuld singler. Albummet findes ikke i fysisk form, men kan købes eller streames online. Så jeg smuttede en tur ind på Spotify.

Det første, jeg tænkte, så snart jeg havde trykket på play-knappen, var: ”Wow, hvor er det fedt!” Her er tale om nogle yderst kompetente musikere. Hvor er det tight, og hvor er forsanger Jakob Wredstrøm fra naturens side dog velsignet med en vidunderlig stemme. Sikke dog en klang!

Hvis man kan lide rockmusik, er her virkelig noget at hente, rent musikalsk. Stilmæssigt er det næsten klassisk rock, der bringer mindelser om Dizzy Mizz Lizzy, men med en flot up-to-date sound af mere elektronisk tilsnit. Sangene brydes af og til af stemningsfulde elektroniske lydkollager

De fleste af sangene er ud over stepperne, men der er også enkelte mere eftertænksomme sange, som den smukke ballade Thank You. Man fristes til at sige: ”tak for den!”

MEN … for der er et alvorligt ”men”: Det er meget vanskeligt at høre teksten. Faktisk skulle jeg helt hen til omkvædet i albummets fjerde sang (omtalte Thank You), før det lykkedes mig at høre en tekst, der var mere end brudstykker.

Problemet ligger delvist i mixet: Vokalen ligger ganske vist fint i midten, men det er, som om den så at sige kapsles inde af den øvrige instrumentering. Desværre er det en generel tendens i megen nutidig musik. Det er da også en ganske udmærket strategi, hvis man ønsker at skjule, at teksterne er en gang intetsigende bras, som ikke har noget som helst på hjerte.

Men det er jo netop ikke tilfældet med SubCulture. Når man i ny og næ kan høre, hvad der bliver sunget, er det tydeligt, at tekstforfatterne Jakob Wredstrøm og Jakob Dencker virkelig har noget på hjerte. De vil gerne sige mig noget. Det lykkes bare ikke, når teksten drukner.

Hvis man endelig vil synge på engelsk – og det er da o.k. – ville det være velgørende, hvis man kunne få teksterne leveret på skrift. Jeg fandt desværre ikke noget på bandets hjemmeside.

Og så bør Wredstrøm i den grad arbejde med sin udtale, især når man vælger at lægge så meget delay på vokalen. Under lytningen kom jeg til at tænke på film med Mads Mikkelsen, når han er værst (med mumleriet, altså).

Det er ærgerligt, for hvor er det dog god musik. Men jeg vil glæde mig til næste udgivelse. Især hvis SubCulture til den tid har fået styr på tekstdelen.

(Bragt i Tro & Mission nr. 8/2020)