Anmeldelse

Vers for vægtere

Arvid Asmussen
Aarhus Valgmenighed
149.95
Lars Frederiksen

Arvid Asmussen er efterhånden et kendt navn i danske evangeliske kredse. Hver uge synger mange menigheder over hele landet med på hans sange, der sætter nye, anderledes og vedkommende ord på det gamle evangelium og hjælper os til at udtrykke den længsel og taksigelse, der bor dybt i hjertet hos mange af os. 

Men skønt sangeren er en erfaren og Gudsbenådet (i ordets egentlige forstand) dygtig lovsangsleder og sangskriver, er mødet med hans nyeste cd: Vers for vægtere alligevel gennemsyret af en befriende ydmyghed og ærlighed.

Her er ingen snobberi og trang til store armbevægelser, men derimod et dybfølt ønske – i det stille og nære – om at blive et redskab til at nå mennesker med glimt af Guds godhed og frelse. 

Musikalsk set er de fleste sange godt skruet sammen og arrangeret i en akustisk folk/pop-stil med en fin blanding af klassiske og strømførende instrumenter. Det giver et ensartet, sprødt og gennemsigtigt lydbillede, som klæder sangene og bærer budskabet fint, selvom enkelte sange har tendens til at blive en smule tunge og stillestående.

Arvid synger selv på alle numrene, men suppleres enkelte steder af blandt andre Dina Christiansen og Simon Pedersen (Skywalk). Musikerne er dygtige og fungerer godt sammen, men und dig selv at møde Arvid og hans musikere live, hvis du får mulighed for det.

Du får en stjernestund for Guds ansigt. 

Det er denne live-stemning, de har forsøgt at ramme på pladen, som er optaget med en udvalgt skare af lovsangere i baggrunden. Det er lidt af en trend i tiden. Vi har det forskelligt med, at publikum klapper, synger og beder i baggrunden på en cd.

Jeg vil hellere være der selv! Men hvis jeg tager mig tid til at blive stille, lytte og måske synge med på sangene, lykkes projektet faktisk, og pladen formår at blive min lovsang og tilbedelse.

Trykt i Tro & Mission 14/2016

 

Tilføj kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.
Lisbeth Madsen
”Madsen Racing” står der – foruden et par sponsornavne – på siden af den grønne varevogn, der har base i indkørslen hos en LM-familie i land…