LM vil have fokus på troen i hjemmet

”Vi lever i en tid, hvor vi har travlt med alt muligt. Der er så meget, vi gerne vil, og familiens trosliv og snakken om troen bliver dermed automatisk nedprioriteret,” vurderer Henrik Bjærre Jakobsen. 

Han sidder i LM’s Landsstyrelse og fik i sin tid ideen til, at LM i en periode skulle have fokus på troslivet i familierne.

Ifølge ham kunne projektet lige så godt hedde ”Tro i hjemmet”, for projektet henvender sig ikke kun til hjem med ”far, mor og børn”.

”Et ægtepar, som aldrig har fået børn, eller hvor børnene er fløjet fra reden, skal jo også have et trosliv sammen, hvor de kan tale om tingene. Så tanken er, at "Tro i familien" skal favne bredt og handle om mere end bare børnefamilierne,” siger han. 

Den åndelige samtale står svagt

”Jeg ser selv i mit eget liv, at det er udfordrende at have et trosliv i familien. Og jeg ser også rundt omkring, at nogles trosliv siden ungdomsårene har udviklet sig til at være næsten ikke-eksisterende.” 

Samtalerne kommer for eksempel ikke ind på troen og kristenlivet længere, erfarer han og påpeger, at det får indvirkning på livet i menigheden.

Han kan nemlig godt opleve, at troslivet i menigheden står svagt, når det kommer til den åndelige samtale, det åndelige ”sammenskudsgilde” i menigheden, hvor der deles liv og tro.

Nogle steder er der ingen, det tager ordet, når ordet bliver givet frit – også selvom man er en stor forsamling. 

”Det tolker jeg som, at vi mangler åbenhed. Eller også skyldes det mangel på åndeligt liv i hjemmet og hverdagen,” siger han. 

Menighedens liv bliver som troen i familien

”Troslivet starter i det enkelte menneske, og det præger hjemmet og familien. Det trosliv, der er i familien, vil så komme til at præge troslivet i menigheden. Menigheden bliver, som troen i familien er,” påpeger Henrik Bjærre Jakobsen. 

”Så hvis troslivet i den enkelte eller i hjemmet er ikke-eksisterende eller meget svagt, vil det også give sig udslag i menigheden. Men når troslivet leves ud i hjemmet, vil der også være mere åndeligt liv i menigheden,” fastslår han.

Handling og prioriteringer vidner stærkere end ord

”Tro i familien” tager udgangspunkt i, at forældrene har en personlig tro, hvor børnene derimod i højere grad er på vej i troen. 

”De har måske ikke deres egen tro endnu, den skal bygges op – og det skal den fortrinsvis i hjemmet – ikke bare i børne- eller juniorklubben,” siger Henrik Bjærre Jakobsen. 

En del af projektet er derfor at gøre folk opmærksomme på, at den primære trosoplæring foregår i hjemmet og ikke i børne- eller juniorklubben. 

”Det er et ansvar, man kun kan tage i hjemmet og som forældre,” siger han. 

”At lære børn at give til mission kan godt siges i børne- eller juniorklubben, men det at komme i gang med givertjenesten som barn skal ske i hjemmet. Og her må man som forældre gå foran som forbilleder. Børn, ægtefæller og venner ser ikke på ord, ambitioner eller ideer, men på ens reelle prioriteringer,” siger han. 

”Det praktiske i livet vidner stærkere, end det, man siger.”