Stress hjalp mig til at hvile hos Gud

I sommeren 2018 sad Alma Nymann Berggren i en bus på vej til Jylland, da hun pludselig brød sammen af træthed.

Den dengang 21-årige københavner havde efter gymnasiet været ti måneder på KFS’ ledertræningscenter LTC. I tiden efter hun kom hjem, skulle hun nå at pleje kontakten med gamle og nye venner samtidig med sit arbejde i en SFO og et femugers lynkursus for at få kørekort.

Nu var hun på vej som leder til tre ugers teenagelejr i Nordjylland – og lige dér i bussen ramte hun muren. Hun kunne mærke, at hun slet ikke magtede det.

Fra stresset discipel til barn af Gud

”Jeg var træt allerede, da jeg kom hjem efter mit intense år på LTC, og jeg var underligt træt i halvanden måned midt i alle mine aktiviteter. Problemet var, at jeg havde det dårligt, men ikke formåede at sige nej til det, jeg havde forpligtet mig til,” siger Alma, der betegner sig selv dengang som en ”stresset discipel” – altid med kalenderen fuld af opgaver og aktiviteter i kirke og ungdomsgruppe.

Alma kæmpede sig igennem den første uge på lejren, men måtte give op og tage hjem.

De næste fire uger lavede hun bogstaveligt talt ikke andet end at ligge på en solseng ved familiens sommerhus og hvile ud.

”Da jeg først gav slip, mærkede jeg, hvor træt min krop var. I begyndelsen kunne jeg ikke overskue hverken at tænke eller læse. Jeg græd meget, men smilede også en del over solens varme, den blå himmel og det grønne græs.”

I de fire uger på solsengen lærte hun noget om Gud og sig selv, som hun kun kunne forstå, fordi hun lå dér:

”Jeg er skabt til at hvile, og det betyder, at han har omsorg for alt, hvad jeg er. Der var noget, jeg måtte give slip på, for at noget andet kunne komme til. Jeg begyndte igen at kalde Gud for far og hvile i min identitet som hans barn. Det var faktisk meget frigørende – midt i det ubehagelige.”

Hvil ud hos Gud

I dag er Alma gift med Simon og mor til lille Erik på syv måneder. Når hun ikke er på barsel, studerer hun religion og samfundsfag på universitetet.

Den sommer på solsengen kunne hun ikke andet end at hvile, fordi hun havde det så dårligt. Nu – i en travl hverdag som studerende og småbørnsmor – er hviledagen noget, hun er nødt til at skabe et rum for.

Det har hun skrevet en bog om: "Hvil ud hos Gud", som kan købes på Lohse.dk.

Her er nogle af hendes råd til andre udbrændte kristne:

• Lær dine grænser at kende.
• Der er intet i Guds plan, som afhænger af dig. Gud giver os frihed til at give slip, hvis det er det, vi har brug for som hans begrænsede børn.
• Få afdækket, hvad der giver uro i dit liv.
• Nogle bekymringer og tankemønstre kan være svære at gøre noget ved. Brug ikke for meget tid på at tænke på dem. Placer dem tidsmæssigt et sted i løbet af din uge, hvor du arbejder med dem.
• Elsk dig selv – som din næste. Vi glemmer ofte selvomsorgen, men den er vigtig, for at vi kan være noget for andre. Gud vil ikke have knuste tjenere. Han vil gøre noget godt for dig i hvilen.

Uddrag af artikel, som har været bragt i Tro&Mission nr. 07/2024