Indsamling

International mission koster penge. Sådan er det bare!

Heldigvis har Gud givet os masser af resurser, som vi kan bruge på, at hans rige skal få fremgang. Her finder du gode ideer til, hvordan pengene kommer op af lommen, så de kan gøre gavn i missionsarbejdet.

Mobil kollekt

Som supplement eller alternativ til en almindelig indsamling kan man opfordre til at donere en gave til LM via mobilen.

Det er nemt - man kan give via MobilePay til nummer 66288.

Læs mere om ordningen her.

Giv-det-du-er-god-til

Nogle er gode til at bage, andre kan lide at ordne have eller passe børn. Nogle har en sejlbåd eller et sommerhus, de gerne vil låne ud.
Til giv-det-du-er-god-til-aften køber og sælger man gavekort til gode oplevelser, praktisk hjælp eller hjemmelavede gaver. Det er et godt arrangement både for børn og voksne.
Se eksempel på indbydelse. (pdf)

Levende indsamlingskasse

I Aabenraa LM har man samlet penge ind i en stor papkasse. Inde i kassen sad en dreng, som greb de penge, der blev givet.

Man kan også lave huller i kassen, så drengen kan stikke hænderne ud og tage imod pengene.

 

Mønter på snor

Det er heldigt, at 1-, 2- og 5-kroner har hul i midten, for det giver mulighed for at trække dem på snor!

Sæt en lang snor op i missionshuset og giv alle opfordring til at donere deres ”hullede” mønter til mission. Hvor meget kan I mon få fyldt på snoren i løbet af et halvt år?

Sæt et mål

Det kan hjælpe på motivation, hvis man sætter et mål for indsamlingen. Sæt beløbet på et optimistisk - men også realistisk - beløb. Lav evt et barometer, så resultatet løbende kan følges.

 

 

 

Indsamlingsfest

Hold en fest, hvor aktiviteter, mad og konkurrencer koster penge. Hele overskuddet går selvfølgelig til mission.

I Bethania LM i Hillerød har man tradition for at holde en forårsfest med dette formål. Hvert år har festen et nyt tema, fx spejder, eventyr, kina eller charter. Mange møder op udklædt, og det er en hyggelig aften for alle aldersgrupper.

Høst- og takkefest

Man kan også lave en høst- og takkefest, hvor menighedes medlemmer medbringer græskar, rødbeder, gulerødder, frugter eller andet fra haven. Som en del af festen spiller man banko om grøntsager og frugter. Bankopladerne koster et beløb, der går til mission.

Man kan også holde auktion over tjenester og ydelser, som menighedens medlemmer udlodder. For eksempel børnepasning, vinduespudsning, udlån af sommerhus, omvisning på arbejdsplads eller taxakørsel.

Vælg et projekt

Der er mulighed for, at I som menighed – måske i en periode - samler ind til et bestemt projekt eller en missionær. Kontakt LM’s resurseteam for at lave en aftale.

Det regner med penge

Lad indsamlingen foregå i en paraply, der "sejler" hen over hovederne på folk.

Kønnenes kamp

Lav to indsamlingskurve - én for kvinderne og én for mændene. Hvem kan mon samle mest ind?

 

 

 

Missions-muffins

Lad juniorerne eller teenklubben bage kager og sælge dem ved kaffen efter mødet/gudstjenesten. Alle pengene går til mission!

Givertjeneste

Tal sammen i familien eller i menigheden om, hvordan vi bruger vores lommepenge og løn.
Det er en god ide at vænne børnene til, at en del af deres lommepenge gives til mission.

Konto 2230-0726496390

MobilePay 66288

Dine personlige oplysninger bliver behandlet iht. vores PRIVATLIVSPOLITIK