KFS i Grønland er blevet mere grønlandsk
Kristina Kreutzmann, der er KFS-sekretær i Nuuk, er selv grønlænder. Hun glæder sig over det danske KFS’ tilgang til grønlænderne, men mener alligevel, det er godt for de studerende, at hun taler grønlandsk
”Det er lidt overvældende at være i Grønland lige nu, efter at Trump igen har ytret ønske om at købe denne store nordatlantiske ø.”
Det siger Kristina Kreutzmann, der er grønlænder og KFS-sekretær i Nuuk.
Hun fortæller, at det fylder rigtig meget i nyhederne og på de sociale medier.
”Hos nogle bringer det mange følelser i spil. Hos dem vælder alt det op, som der er sket mellem Danmark og Grønland i 300 år,” siger hun.
”Samtidig oplever jeg, at de yngre generationer er lidt trætte af at skulle tale om det. Mange kan slet ikke overskue at skulle forholde sig til så stort et emne.”
Grønlandske studerende mødes med anerkendelse og respekt
Selvom KFS-arbejdet er startet af danskere, oplever Kristina ikke, at den politiske uro landene imellem giver svære situationer eller betyder noget negativt for KFS.
”Det hele kom godt fra start i 2019. Den første KFS-sekretær, Sara Børty, kom med anerkendelse og respekt for de studerende, og de grønlandske KFS’ere har altid oplevet, at de betyder noget i danskernes øjne,” forklarer hun.
Men hun erkender, at samlingerne nok er blevet lidt mere ”grønlandske” og uformelle, efter hun er blevet KFS-sekretær.
Det betyder noget at kunne snakke grønlandsk i KFS i Nuuk
”At jeg snakker grønlandsk og kommer fra Grønland, gør, at det føles mere naturligt, når vi kommer på besøg på studiestederne,” siger hun.
”Og så er det ikke længere så vigtigt at følge det planlagte starttidspunkt nøjagtigt, når vi mødes mandag aften.”
Det betyder også noget for hende selv at kunne snakke grønlandsk med dem, hun arbejder sammen med.
”Jeg har ikke noget imod at arbejde sammen med danskere, men det med sproget betyder alligevel noget.”
En ansat grønlænder giver en anden indgang til grønlænderne
”Vi er meget glade for, at vi har en grønlænder ansat til at evangelisere blandt gymnasieelever og studerende,” siger Jakob Højlund, der er generalsekretær for KFS i Danmark.
”At det grønlandske KFS drives af en grønlænder, giver en helt anden indgang til grønlænderne.”
Han forklarer, at det først og fremmest skyldes, at der bliver talt på deres modersmål.
”Det er nemlig modersmålet, der fungerer bedst som troens sprog.”
Samtidig ser han i den nuværende politiske situation en stor fordel i, at det ikke er en dansker, der står i spidsen for arbejdet.