Mange mennesker fik hjælp – fysisk og åndeligt

Foto: RoG
Ved fremstødet spurgte det amerikanske sundhedspersonale ind til menneskers helbred, tog blodprøver, målte blodtryk, lyttede på hjerter og så på udslæt (foto: Roots of Grace).

Missionær Signe Wiwe Phillips arbejder i den kristne organisation Roots of Grace i Battambang. Sammen med et amerikansk sundhedsteam var hun været på fremstød i marts måned

21/04/2026 / Kaja Lauterbach kl@dlm.dk

Signe Wiwe Philipps sidder med 548 stykker papir foran sig. 

Det er notater om mennesker i Battambang-området, der fik hjælp af et amerikansk sundhedsteam midt i marts, og den danske missionær har nu til opgave at vurdere, hvordan der skal følges op.

Signe arbejder for i amerikanske NGO Roots of Grace, og hun fortæller, at de kom fra en amerikansk kirke, der støtter deres arbejde.

”De var her en uge og inviterede til events med fokus på sundhed i de områder i byen, hvor Roots of Grace har aktiviteter. 

”Stort set alle gæsterne havde sundhedsfaglig baggrund, og alt andet var sat på pause i den uge.”

Ultrakort præsentation af evangeliet i ventetiden

Signe fortæller, at mange benyttede sig af muligheden for at få gratis sundhedshjælp og gratis medicin, og det skabte ventetid.

”Cambodjanerne er heldigvis meget tålmodige og sidder gerne og venter på tur. Imidlertid gik nogle af Root of Graces lokale ansatte rundt blandt de ventede og delte traktater ud og snakkede med dem,” siger hun.

”På den måde fik de ikke kun sundhedshjælp, men fik også præsenteret evangeliet ultrakort. Og de blev opfordret til at efterlade deres telefonnummer, hvis de vil høre mere.”

Signes opgave var at bidrage med kulturel viden

Det amerikanske sundhedspersonale spurgte ind til menneskers helbred, tog blodprøver, målte blodtryk, lyttede på hjerter og så på udslæt.

Personalet fra Roots of Grace følger op og vejleder til at tage til læge eller giver hjælp til at komme på hospitalet.

”Sundhedsteamet kan hjælpe os med viden, som er svær at finde i Cambodja, og selv om de kun er på et hurtigt besøg, fanger vi altid nogle ting, for eksempel mislyde på hjertet,” siger Signe.

Hendes opgave var mest at overservere, så hun kunne fange ting, man kan gøre smartere en anden gang. 

”Fremadrettet vil jeg holde oplæg for det amerikanske personale på forhånd, hvor jeg deler noget kulturel viden,” siger hun

Basal sundhedsoplæring og opkvalificering af medarbejdere

Signe har netop afsluttet en barselsorlov, og det er ikke defineret hundred procent, hvad hun ellers tager fat på. Men hun nævner et par ting, som ligger hende stærkt på sinde.

”Jeg brygger på at lave en legegruppe og mødregruppe som et tilbud til de alleryngste, der er derhjemme. Den kan også være basis for basal sundhedsoplæring – for eksempel håndvask og tandbørstnin,” siger hun.

”Jeg vil også gerne satse på at opkvalificere og udruste de 40 lokale medarbejdere i Roots of Grace, hvoraf mange bor i landsbyområderne og derfor har en naturlig indgang i samfundene der.” 

----------

Roots of Grace er en amerikansk kristen organisation. Den blev oprettet for cirka ti år siden af et amerikansk ægtepar i samarbejde med en lokal kristen i Battambang.

De arbejder blandt de allerfattigste i landsbyerne omkring Battambang, og de ønsker at hjælpe mennesker både åndeligt, mentalt og fysisk.

Deres mål er at ændre fremtiden ved at arbejde med hele familien. For eksempel at give basal sundhedsoplysning til både mødre og børn.

Desuden tilbyder de læseoplæring for kvinder, har kristne kollegier, og inviterer til børneklubber og andre aktiviteter for børn. I alt kommer 70-100 børn hos dem hver dag.

Samtidig med det diakonale arbejde har de evangelister ansat, der inviterer til bibelstudiegrupper i landsbyerne.

Alle, der kommer i en af RoG’s aktiviteter, kan ansøge om scholarships, så deres børn kan få en bedre skolegang. Dels en privatskole om formiddagen og dels RoG’s egen skole om eftermiddagen, hvor både de får undervisning i flere fag og bibeltimer.

Tilføj kommentar
CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.