Masai-evangelist indsat som præst nær Iringa
Masaien Yohana Tunyoon har arbejdet som evangelist i landsbyen Mfyome i nærheden af Iringa i Tanzania. Første søndag i marts blev han indsat som præst i den lokale menighed
"Alle skal inviteres med i Himlen."
Det er visionen for masaien Yohana Tunyoon, der er præst i landsbyen Myfuome, som ligger nær Iringa i det centrale Tanzania.
Det seneste år har han gået som evangelist fra hus til hus i landsbyen og inviteret folk til at tilhøre Jesus og komme til undervisning i kirken.
Den første søndag i marts blev han indsat som menighedens præst.
Fik kaldet til at blive præst gennem nogle syn om natten
Yohana Tunyoon er opvokset i et kristent hjem i nærheden af hovedstaden Dodoma.
Da han var færdig med grundskolen, sendte hans far ham til Ilambilole Bibelskole for nomadestammer, som er drevet af Den evangelisk-lutherske Kirke.
Det var dog først, mens han var udsendt som evangelist til en masaiboplads, som lå 100 kilometer væk, at han fik kaldet til at blive præst gennem nogle syn om natten.
"Tre gange så jeg mig selv med præsteskjorte på. Det snakkede jeg meget med Gud og med provstiet i den lutherske kirke om, og nu er jeg her," siger han.
Vil også gerne have masai-mændene til at gå i kirke
Den nye præst har arbejdet som evangelist i Mfyome, indtil han blev indsat som præst i menigheden.
Indtil nu har der ikke været nogen præst, men for to år siden blev der bygget en stor kirke i landsbyen, hvor der nu er to gudstjenester hver søndag, og til den sene kommer der omkring 200 deltagere.
Ifølge traditionen er det mest kvinder og børn fra masaistammen, der går i kirke, men det vil den nye præst gerne lave om på.
"Mænd synes, at kirken er et sted, hvor de fattige går hen. De er også bange for, at hvis de kommer, har de ikke tid til at passe køerne og tjene penge. Det er ærgerligt," siger han.
Som præstepar er vi forbilleder i den måde, vi lever på
Hans kone, Nabaya, og deres tre sønner blev i første omgang boende i Tungamalenga, hvor de kom fra, da hun var gravid, men i februar flyttede familien ind i et hus ved siden af kirken.
Nabaya prædiker også en gang imellem, og de synger begge i kirkens kor. Og så er de meget opmærksomme på, at de som præstepar er forbilleder i den måde, de lever på.
”Yohana og jeg er fælles om at passe og opdrage børnene. Det er meget usædvanligt, for i gamle dage rørte masaimænd ikke børn, før de var fire år gamle. Folk kigger på os, og forhåbentlig bliver de opmuntret af det, de ser,” siger hun.