Ny legeplads skal få flere til at høre om Jesus
Norsk Luthersk Mission udvider sit aktivitetscenter i Khovd i Vestmongoliet med en legeplads. Både børn og forældre er glade for de nye sommeraktiviteter
Taknemmelighed.
Det er det ord, der bedst beskriver, hvordan børn, forældre og andre lokale i byen Khovd i Vestmongoliet har taget imod de nye sommeraktiviteter, som NLM’s ”Grandhagen Aktivitetspark" byder på.
Det fortæller den norske missionær Kjetil Jonasmo til nlm.no.
Snedker laver legeredskaber i træ
Aktivitetsparken, der ligger på Norsk Luthersk Misjonssambands grund, er under konstant udvikling.
Der er skøjtebane om vinteren, og sidste sommer blev der anlagt en volleyballbane og bygget en toiletbygning og to mongolske telte.
Denne sommers projekt er en legeplads med legeredskaber i træ.
To mænd er i fuld gang med at sætte forskellige ting op: to sandkasser, to pavilloner, to vipper, fem gynger og nogle balancebomme.
”Egentlig havde vi tænkt, at vi ville købe legeredskaber, men vi fandt ud af, at det både var billigere og bedre kvalitet, at vi fik en snedker til at lave det i træ,” siger Kjetil Jonasmo.
”Kvaliteten er vigtig, for jeg ønsker, at det skal være en legeplads for alle, og at store børn og forældre også kan være med i børnenes leg.”
Legeredskaber er ukendt for mongolske børn
Den norske missionær fortæller, at en legeplads med legeredskaber er noget nyt for de mongolske børn.
”En af pigernes første oplevelse med en gynge var, at hun faldt ned fra den. Hun havde nemlig aldrig siddet på en gynge før og var derfor ikke opmærksom på, at hun skulle holde fast,” siger han.
Han er frem til, at børn og forældre bliver glade for at komme på legepladsen. Ligesom han håber, den kan være med til, at flere hører evangeliet om Jesus.
Favoritlegen er på balancebommene
Danske Maiken Hadberg er ansat af NLM i Khovd som lærer for missionærbørn og til forskellige diakonale opgaver.
”Jeg har ikke direkte et ansvar ind i sommeraktiviteterne, men jeg er med på frivillig basis, hvor jeg spiller bold og er med på legepladsen,” siger hun og tilføjer, at favoritlegen er ”skub ned fra planken” på balancebommene.
”I løbet af sommeren satser vi på lidt flere arrangerede aktiviteter,”