Nyt kursuscenter blev indviet med pomp og pragt
Tanzaniske biskopper, LM-missionærer og LM’s generalsekretær deltog ved indvielse af det nye Retræte- og Missionscenter i Iringa. Centeret er et samarbejde mellem LM og den lutherske kirke i Tanzania
Der var fest i Iringa lørdag den 31. juli.
Omkring 200 mennesker deltog i indvielsen af det nye Retræte- og Missionscenter i byen. Det skete med pomp og pragt, snoreklipning, skriftlæsning og masser af fællessang og korsang fra nabokirkens kor.
Corona-smittetrykket ligger højt i området, så indvielsesfesten var også præget af håndvask, mundbind og stole sat med afstand, fortæller missionær Ruth Bach-Svendsen.
”Men det tog ikke noget som helst fra glæden over, at centeret nu stod færdigt til indvielsen.”
Samarbejde mellem LM og den lutherske kirke i Tanzania
Det nye retræte- og missionscenter er et samarbejde mellem Luthersk Mission og Den evangelisk-lutherske kirke i Tanzania (ELCT).
Den ledende biskop i ELCT, Frederik Shoo, og Iringa stifts biskop, Blaston Gaville og en lang række præster og medarbejdere ved ELCT deltog ved den udendørs indvielse af det nye center.
Fra LM deltog generalsekretær Søren Skovgaard Sørensen og flere af LM’s missionærer i landet – blandt andet Flemming Hansen, der skal være undervisningsleder.
Ægteskabsretræter for tanzaniske præstepar
Retræte- og Missionscenteret har været længe undervejs, da tankerne om det blev luftet første gang for fem år siden ved et møde mellem den ledende biskop i ELCT, Frederick Shoo, og LM’s generalsekretær Søren Skovgaard Sørensen.
Det har til huse i de bygninger, der tidligere husede Den danske Skole, som LM drev i Iringa.
Her er det blandt andet planen, at der skal afholdes ægteskabsretræter for tanzaniske præstepar – og senere håber man at kunne uddanne tanzaniske missionærer.
Til det formål er der opført en ny værelsesfløj, så der er up to date-overnatningsmuligheder for deltagerne.
Desværre har smitterisikoen gjort det nødvendigt at aflyse de første ægteskabsretræter for præstepar, der var planlagt til de kommende to uger.
Snoreklipning, navneplade og fællesspisning
Ruth Bach-Svendsen glæder sig over, at mange håndværkere, der havde medvirket ved byggeriet, havde taget imod invitationen til at være med ved den to timer lange indvielse.
Hun fortæller, at adskillige snore blev klippet over.
Både ved afsløring af navnepladen for stedet og ved indgangen til den nye bygning og til et værelse.
Det hele sluttede med fællesspisning.