Skjern-kirke tilbyder Tro & Mission helt gratis

LM-Kirken i Skjern
LM-Kirken i Skjern samler både unge, familier og ældre. Her er det fra 2011 (foto: Privat)

"Vi vil gerne gøre det lettere for folk at holde det nye magasin, fordi vi tror på, der er noget godt for dem at hente," siger kirkens præst om baggrunden for det udvidede abonnementstilbud

02/03/2022 / Karin Borup Ravnborg; kbr@dlm.dk

"Få Tro & Mission frem til 1. august for kun 100 kroner," lyder det introduktionstilbud, som LM's nye magasin lige nu giver alle nye abonnenter.

I den vestjyske frimenighed LM-Kirken Skjern går de endnu længere.

Her tilbyder de at betale introduktionsprisen for alle i deres menighed, der gerne vil holde Tro & Mission, så de kan modtage det helt gratis frem til sommer.

Travle familier har nemmere ved at finde tid til et magasin

”Det gør vi, fordi vi synes, der er kommet et rigtig godt resultat ud af magasinformatet, og vi tænker, der er noget rigtig godt for dem at hente ved at læse det,” siger kirkens præst Mathias Richard Jefsen-Hansen.

Frimenighedspræsten har endnu ikke noget overblik over, hvor mange der vil benytte sig af tilbuddet, men han håber, der er mange.

Han gætter på at mange i menigheden allerede holder Tro & Mission, men han tror at særligt en målgruppe ikke gør:

"Vi har en del børnefamilier i kirken, og der er færre og færre i dag, der har tid til at læse bøger og aviser. Det er nemmere at åbne et magasin.”

Menigheden vil gerne styrke LM-identiteten

Initiativet fra Skjern-kirken er også udsprunget som et bud på, hvordan man kan være med til at styrke LM-identiteten.

Kendskabet til LM’s arbejde på landsplan står ikke helt så stærkt i dag, som det måske gjorde for år tilbage, fordi tendensen er, at man orienterer sig mere og mere lokalt, mener Mathias Richard Jefsen-Hansen.

”Som LM-frimenighed vil vi gerne være med til at styrke den samlede identitet, og vi tror, at hvis flere holder Tro & Mission, kan det være med til at pumpe LM på landsplan helt ind i hjemmene.”

 

Introduktionstilbuddet på Tro & Mission kan findes lige her

Tilføj kommentar
CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.