Vores gudsbillede er blevet justeret
Signe og Michael Birkmose Linde fra Aarhus har været gift i fire år og har for nylig fået deres første barn.
Signe og Michael Birkmose Linde har været igennem en proces, hvor deres gudsbillede er blevet justeret. Der er nogle af deres tidligere forestillinger og også nogle vægtlægninger i deres kristelige miljø, som de har gjort op med.
Mere fokus på Jesus
De lægger begge to vægt på, at fokus i deres kristendomsforståelse nu er en tillid til, at det, Jesus har gjort, er nok for dem. Og så ønsker de ikke at grave så meget i, om de nu selv er gode nok som kristne, og om de for eksempel angrer deres synd dybt nok.
”Nogle har givet indtryk af, at jo længere nede i kulkælderen man er over sin synd, des bedre står det til. Men hvis man fokuserer på sin synd og på alt det, der burde være anderledes, så tager det hele ens energi. Hvis vi derimod fokuserer på Jesus, så får han lov at fylde og udfolde sig i vores hverdag,” mener Michael Birkmose Linde.
Kristendom er ikke de rette holdninger
”At være kristen er at følge efter Jesus og tro på, at han er nok for mig. Jeg er sat fri fra at skulle gøre en masse for at leve op til noget. Det vigtigste er at se på Jesus. Og så vil jeg gerne indrette mig efter det, han siger,” fortæller Signe Birkmose Linde.
Michael Birkmose Linde forholder sig også kritisk reflekterende til nogle af de kulturbestemte ting i det kristne miljø:
”Jeg har før tænkt, at hvis jeg bare var så konservativ som mulig, så var jeg nok på den sikre side. Men det er jo i virkeligheden at ville frelse sig selv ved hjælp af holdninger eller livsstil,” siger han.
Bøn er ikke bestilling af varer
For Signe Birkmose Linde er tilgangen til bøn også blevet justeret:
”På et tidspunkt oplevede vi, at vi fik det modsatte af, hvad vi bad Gud om. Det førte os lidt i krise. For er Gud så bare en lunefuld Gud, som man ikke helt kan regne med? Men nu tænker jeg på ham som en kærlig far, også selvom han ikke altid giver os det, vi kunne ønske os. Derfor er min bøn blevet mindre præget af at være en ”bestilling af en vare” og mere en samtale med Gud om det, der fylder mig,” fortæller hun.
Uddrag af artikel trykt i Tro & Mission nr. 15/2014
