Volontør

En stor familie

04/10/2017 / Caroline Slot Pedersen

Tænk, at man kan så hurtigt kan føle sig så hjemme et fremmed sted, skriver volontør i Siem Reap i Cambodja.

Volontørlivet her i Siem Reap er virkelig berigende! Jeg får så mange gode små oplevelser hver dag.

Vi har for nyligt været med til en lille fest på kollegiet, som blev holdt i forbindelse med den kommende cambodianske højtid, hvor forfædrene æres. En højtid, som er svær for de unge kristne, når de skal hjem til deres familier, som ikke nødvendigvis deler samme tro, som dem.

Derfor var vi inviteret til hygge med grill, andagt og traditionel dans. Først sang vi lidt sange sammen med fagter til på khmer, og det var meget sjovt!

Selvom jeg ikke så nemt kan synge med endnu, kan jeg da lave fagterne og forstå lidt sammenhæng ved hjælp af dem.

    

I én af sangene vi sang, var teksten, som blev gentaget først på khmer og så på engelsk: In Jesus Christ we are one family. I Jesus Kristus er vi én familie.

Det synes jeg bare var så skønt at synge med de unge fra kollegiet, for det var også følelsen, jeg stod med. Godt nok er det ikke meget, vi har snakket sammen endnu, bl.a. på grund af den sproglige barriere, men ikke desto mindre er det bare tydeligt at mærke, at der er en gensidig og oprigtig interesse i at lære hinanden at kende og for hinandens velvære. For eksempel blev jeg hele tiden tilbudt mere mad, mens jeg spiste, og blev hevet med op til dans.

Det er helt unikt, at blive inkluderet i et fællesskab så hurtigt! Tænk, at man kan føle sig så hjemme et fremmed sted!

Vi er blevet taget så godt imod heroppe i Siem Reap, og det føles som at være kommet ind i en helt ny familie, både i DLM-fællesskabet med Axel og Annelise, Dina og Henrik og børnene, men også i kirken, ude i landsbyerne, hvor vi underviser, og på kollegiet.

Vi har været med til en eksamensoverrækkelse, fest på kollegiet og til børnefødselsdag hos én af vores elevers lillesøster bare på en uge.

       

Det har været stort for mig at få lov til at møde nogle flere medlemmer af min store familie, som jeg har i Jesus. Det giver mig et endnu større hjerte for missionen og for forbøn af andre menigheder verden rundt.

I Danmark tænkte jeg oftest ikke meget videre end LMU Vestjylland, men vi har så mange søstre og brødre rundt i verdenen, som trænger vores forbøn og som bærer store vidnesbyrd om Guds kærlighed, vi kan lære af.

Rom 8:14-15: ”For alle som drives af Guds ånd, er Guds børn. I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader!

Vi er én stor familie i Jesus Kristus og vi har fået den ånd, som giver barnekår(!!) og er blevet Guds børn.

Jeg ønsker for dig, at du må opleve den velsignelse, det er at være under dette barnekår og være en del af denne familie.

Kærlige hilsner fra en søster i Herren. 

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.
07/09/2024 | Marita og Carl Hasselberg, Missionærer i Tanzania

Mit sjette Pediatric Nursing Course, PNC, siden 2018 er nu afsluttet. Som sædvanligt er jeg lykkelig og taknemmelig, men også he…

Nydanskere og flygtninge, som har fået opholdstilladelse, har brug for at lære dansk. Det kan have stor betydning, hvis de kan få…

I perioden fra 1911 og frem til Anden Verdenskrig var Luthersk Missions deltagelse i mission i Tanzania en integreret del af Brødremenighede…