Anmeldelse

Foto: Billede fra filmen Ben-Hur

Ben-Hur

Timur Bekmambetov
SF Studios
Premiere 1. september 2016
Peter Funch Kofoed

Jeg tror at der er nogle – særligt de lidt ældre læsere – som vil nikke genkende til navnet Ben-Hur.

Måske har man læst bogen af samme navn udgivet i 1880. Måske har man set en af de filmatiseringer af bogen, der har været igennem tiden, hvor 1959-udgaven med Charlton Heston nok er den mest kendte.

Måske har man ligesom mig kun hørt om Ben-Hur, indtil jeg så denne nye filmatisering.

Ben-Hur er bygget op over to historier, der krydser spor i løbet af filmen. Den ene er historien om den jødiske prins, Judah Ben-Hur, der bor i Jerusalem med sin familie i tiden omkring Jesu fødsel. Han er ven med den tidligere forældreløse Messala, som nærmest er som en bror for Ben-Hur. Messala tager i romersk militærtjeneste og kommer tilbage som højre hånd for Pontius Pilatus (spillet af danske Pilou Asbæk). Ben-Hur bliver uretmæssigt dømt for et attentat på Pilatus og ender som galejslave.

Resten af historien handler om Ben-Hurs hævntogt, som blandt andet indebærer et spektakulært væddeløb med stridsvogne. 

Den anden historie er historien om Jesus. Han dukker op flere gange i løbet af filmen, hvor han blandt andet forsvarer en svag og holder en moralsk tale eller giver noget vand til Ben-Hur, der er på vej mod galejerne. Sidste gang historierne krydser hinanden, er da Ben-Hur overværer korsfæstelsen af Jesus.

Jeg er bare ikke helt tilfreds med den Jesus, der bliver præsenteret. Det bliver ikke gjort klart, hvorfor han skal dø, og opstandelsen er helt fraværende. Dog bliver der antydet, at Jesus præsenter en anden vej end hævnen og hadet, men jeg sad tilbage med oplevelsen af, at Jesus ikke var andet end en god moralist. 

Men hvad så med Ben-Hur som film? Jo, den får hele armen i søslags- og væddeløbsscenerne, men skuespilpræstationerne er ikke noget at råbe hurra for, og der mangler dybde og komposition i billederne.

Så konklusionen er, at Ben-Hur får tre stjerner ud af seks. Én for søslaget, én for stridsvognsræset og én for, at Jesus er med i filmen, men så får den heller ikke flere.

Bragt i Tro & Mission 16/2016.

Tilføj kommentar

Simon Kronborg
”Tanken om at blive missionær opstod for seks år siden, da min kone, Monica, og jeg var volontører i Cambodja,” fortæller 36-årige Simon Kro...
Kaja Lauterbach; kl@dlm.dk

Online prædikener gør det lettere for små fællesskaber at holde møder.

Det er de enige om i frimenigheden Vadehavskirken ved Ribe og i Gudstjenestefællesskabet i...