Babu Ruben og kampen for evangeliet

09/05/2019

Hvor er jeg heldig! Jeg fik lov til at overnatte på Babu Rubens boplads fra fredag til søndag. Jeg var sammen med en bilfuld andre fra stiftskontoret på en opgave i det sogn, hvor han bor. Fire af os, 2 præster, 1 kvindelig evangelist og jeg selv, skulle overnatte hos Babu Ruben og hans store familie. De bor sammen på en stor boplads, hvor der foruden et hus til Babu Ruben og hans kone, også er et hus til hver af sønnerne med hver deres familie.

En myndig og kærlig bedstefar

”Babu” betyder bedstefar, og det er sådan, vi møder ham. Vi kvinder hilser på traditionel masaivis ved at bøje vores hoveder, og han lægger sin hånd på vores hoved som svar. Det er sådan, kvinder hilser på en ældre masai-mand.  Jeg er straks klar over, at vi møder en mand med stor myndighed og stor kærlighed.

Vi bydes velkommen til at være sammen som en del af storfamilien - og alligevel vartes vi op som gæster hele tiden. Vi mødes med en helt utrolig stor omsorg og imødekommenhed. I den ene søns familiehus får den kvindelige evangelist og jeg selv stillet et rum til rådighed med seng, tæpper og hvad vi ellers har brug for. De varmer vand til os, så vi kan få et bad, og ved ikke alt det gode, de skal gøre for os. På en traditionel masaiboplads serveres der kød morgen, middag og aften. Vi får te med mælk fra bopladsens køer.

Et stærkt vidnesbyrd

Babu Ruben var den første, der blev kristen i landsbyen og var ivrig efter at dele evangeliet med andre. I lang tid mødte han meget modstand. Han nævner syv modstanderne, der endda forsøgte at få ham fjernet helt med sort magi, hvilket de var overbevist om nok skulle lykkes. ”Alle 7 modstandere er døde nu, men jeg lever og har udbredt evangeliet i hele området, fordi Gud har passet på mig”, fortæller han os.

Det er et stærkt vidnesbyrd at møde Babu Ruben og høre ham fortælle om sit arbejde som evangelist. Nu er han pensioneret. Men han er stadig ’bedstefar’ for de yngre evangelister, når de har brug for forbøn, og han beder dem komme, når han synes, de har brug for et godt råd eller anden hjælp i arbejdet.

Livet på bopladsen

På bopladsen sidder vi 2 kvinder om aftenen udenfor og spiser sammen med mændene. Alle øvrige kvinder holder til i køkkenafdelingen, der består af en hytte, hvor de laver mad, og en udendørs bålplads. Både om morgenen og før aftensmad fik vi dog lidt tid til at snakke med Babu Rubens kone, som kaldes Bibi (bedstemor). Hun er ligeledes en meget skøn kvinde, for at se til noget yngre end sin mand. Hun styrer husholdningen med kærlig hånd. De dage, vi var der, havde hun som altid sine svigerdøtre til hjælp. Desuden var der mange børnebørn, cirka 15 vil jeg tro. De hjalp med den største selvfølge til med alt på bopladsen. Bibi gav dem bl.a. besked på at samle 7-8 majskolber til os hver, som vi skulle tage med hjem til vores familie som en hilsen.

Deres kamp lige nu

Hvor er jeg heldig. Tænk hvilken rigdom at få lov til at møde denne masaifamilie, høre om deres kampe med at udbrede evangeliet. De kan fortælle om sejre, men også at kampene ikke er slut. Babu Ruben fortalte om falske profeter, der netop nu sætter alle sejl til. Hvor er det vanskeligt for kristne, der ikke kan læse, at finde ud af, hvad der falsk eller sandt! Der skal virkelig megen oplæring til. Og når de ikke har fået den, så er det let at blive vildledt.

Jeg beder om, at de må høre og lytte til Den sande Hyrdes stemme. Vil du bede med?

Ruth

Tilføj kommentar