Den første måned i Iringa- Mwezi wa kwanza katika Iringa

11/03/2020

Det er utroligt, så hurtigt tiden går, men der er også sket virkelig meget i den måned, vi har været her. Det føles som længe siden, vi ankom til det varme Dar es Salaam.

Efter en uges swahilistudier tog vi på retræte sammen med alle LM's missionærer i Tanzania. 

Den blev holdt uden for Moshi tæt ved Kilimanjaro. Masaierne kalder det for "bjerget, som skjuler sig", hvilket passede godt, men den sidste morgen kunne vi se det meste af bjerget og også den sneklædte top.

Det var dejligt at træffe alle vores missionærkolleger. Med os er der 14, som arbejder fire forskellige steder i Tanzania: Dar es Salaam, Arusha, Iringa og Kiabakari. 

Der var også seks volontører og otte børn med. De fire bor her i Iringa, og de fire bor i Kiabakari, hvor vi flytter hen.

Bibelskolelærer Daniel Burgdorf fra Danmark var på besøg og holdt givende bibeltimer om Hebræerbrevet. Vores norske kolleger i Kiabakari sagde, at de forstod 140 % - vi forstod lidt mindre, men vi hang alligevel fint på.

Vi havde gode samtaler, spiste god mad og havde masser af tid til sang, bøn og hvile, gåture langs marker med sukkerrør og til at bade i en lille pool. Det satte især børnene stor pris på.  

Vi rejste sammen med Flemming og Ritha Hansen. Både på ud- og hjemvejen gjorde vi holdt i Dodoma, som faktisk er Tanzanias hovedstad. Her havde vi den glæde at hilse på Ulf Ekängen, som har været missionær for Evangeliska Fosterlandsstiftelsen (EFS) i 30 år.

Han havde så meget at fortælle - på herligt värmlandsk.

Han har taget hånd om mange børn, og vi mødte de fem drenge, der bor hos ham nu. En plejesøn, der er døv, arbejder på Neema Craft håndværkscenter her i Iringa og trykker fine lampeskærme. Vi har købt en af de lamper.

Det var skønt at se ham synge på tegnsprog sammen med sine hørende plejebrødre ved aftenandagten hos Ulf. 

I sidste uge mødtes vi på fodboldbanen over for vores hus, hvor døve venner spiller. Det er så anderledes at se en næsten helt lydløs fodboldkamp. 

Siden vi kom tilbage fra retræten, har vi studeret på fuld kraft. 

Om morgenen begynder vi med fællesbøn på det danske missionscenter, hvor vi bor. Vi synger en salme, læser dagens bibeltekst og en forklaring fra Soma Biblias Bibelkalender. Det er en fin måde at begynde dagen på. Senere følger fire timers intensive studier om formiddagen og selvstudier om eftermiddagen.

Carl og jeg har en lærer for os selv. Der bliver leet meget i timerne. I dag kunne læreren slet ikke holde op med at le, fordi Carl kaldte en tandlæge for en tandbørstedoktor. Da vi kom tilbage efter frokostpausen, kunne vi høre, at alle lærerne lo højt sammen.

Vi sørger gerne for den slags underholdning

Vi har fået en hyggelig opgave her i Iringa, nemlig at give EFS-missionærparret Nora & Hannes Sandahls to ældste børn to timers svenskundervisning om ugen.

De danske børn har jo volontører, der underviser dem.

Børnene går i en engelsksproget skole, men er glade for også at få lidt ekstra øvelse i at læse og skrive svensk. Vi har blandt andet talt om Vasaløbet, som fandt sted den første undervisningsdag, om vejret i Sverige og øvet på at skrive bønnen Fadervor, da den var med i et dramastykke ved den gudstjeneste, vi alle var med til den søndag.

 

Forrige weekend var vi på udflugt til Isimila stenalderboplads sammen med volontøren Line og hendes forældre, som var på besøg.

Det var utrolig smukt med høje klippeformationer. Guiden havde en søn, som hedder Billgates til fornavn.

Vi så også et flot vandfald med ekstra meget vand, eftersom det har regnet mere end sædvanligt.

Sidste weekend havde vi besøg af vores ven Elisha fra Mbeya i det sydlige Tanzania. Vi mødtes forrige påske i Bagamoyo ved kysten.

Han var med i en menighed, som vi besøgte. Vi interviewede dem om, hvordan det er at være en kristen forsamling i et område, der er domineret af islam. 

Elisha læste til lærer, men havde påskeferie og kunne være guide for os. 

Vi har holdt kontakten siden, og der er så meget, vi kan lære af hinanden.

Han smagte ost for første gang. Det var noget, han bare havde læst og undervist om tidligere. Og vi hørte meget om kultur og skikke og var også med til svensk tiårs-fest hos EFS'erne.

Vi "stødte ind i" en af Elishas gamle klassekammerater på vejen her udenfor. Det var meget uventet, da de begge har studeret langt herfra. Vi tog ham med os på en udflugt op på en stor klippeblok med en fin udsigt over hele byen.

Bagefter spillede vi Uno og forsøgte at lære farverne på swahili. Vi har styr på tallene nu. Vi spillede og sang meget sammen, både på svensk og swahili.

Vi har det godt og er taknemmelige for jeres forbøn. Tutaonana - vi ses!

 

 

Tilføj kommentar

Kommentarer

Kære Marina og Carl. Mange tak for den dejlige historie, I skriver. Jeg er næsten med. I beskriver det så levende. Jeg skal til en venindes 74 års fødselsdag Og medbringe 3 tarteletter fra Ekkodalshuset. Skal selv hente i disse tider. De siges at være mega store , så en er nok pr person. Hilsen Ruth