En Tanzania-rejse fuld af indtryk

10/09/2018

Vi må altid spørge; Hvorfor er det lige her vi fra LM’s side arbejder? Måske 4 timers køretur mellem by og land kan samle indtrykkene. Indtryk af et land fuld af kontraster.

På den ene side er den lutherske kirke større end den danske befolkning. På den anden side er det tydeligt, at der fortsat er brug for at dele evangeliet. Ikke mindst ordet om et frigørende evangelium.

På den ene side er alt som det længe har været. Landskaber og lerklinede huse, som jeg husker dem fra barndommens lysbilleder, kvinder der kaster korn op i luften, så avnerne hvirvles væk, børn løber efter tøndebånd eller sidder bare og kigger ud i luften ved et vandløb. På den anden side er det et land i rivende udvikling på godt og ondt. Asfalt har afløst grusveje, mobiltelefoner i hænderne og så al det ulidelige plastikaffald. Det kan være svært at vænne sig til forandring, sådan som de cyklende og gående synes at tænke, når min chauffør kom susende og dyttende forbi.

At der er forandringer på vej, er tydeligt, også selvom meget er som det altid har været. Byerne vokser og en middelklasse gror frem. Se bare på udstyr og påklædning i de store bykirker i forhold til kirker på landet. Og der er mennesker over alt – selv på det sted, hvor der ved først øjekast synes mere end langt ude på landet. Og som vi kender det fra Cambodja, er procentdelen af børn og unge enorm.

At Soma Biblia sælger bibler, sangbøger m.m. i et enormt omfang, er en Guds gave. Lad mig citere linje fra et referat: Tenzi (sangbog) 60.000 eksemplarer. Det er tid til at lave genoptryk snart! Gedigen lagersucces ville jeg tænke – men nej! Der er til sangbøger til ca. 4 måneders salg. Men midt i den øjeblikkelige succes lurer forandringerne; Vil næste generation læse lige så meget? Kan vi nå at komme med på mobiltelefonbølgen? Forstår de hvad de læser? Har vi resurser til fortsat at sprede materiale med god opbyggelig undervisning? Og får vi gjort det de rigtige steder?

Tilbage til køreturen. Undervejs blev vi forsinket, idet vi blev bedt om at holde ind. Myndighederne havde andre tanker end vores køreplaner. Præsidenten havde forkørselsret også i Kiabakari. Og der midt på vejen talte han til folket om sine fremtidsplaner. Selvom de tanzaniske myndigheder også kan give udfordringer, er det alligevel vigtigere at tænke på en større præsident.

Gud må have forkørselsret i missionsarbejdet i Tanzania. Han må få taleret, så vi kan lytte til hans fremtidsplaner. Og så bliver det spændende at se, hvad det betyder. Der er behov, og der er en ny stor generation, der skal nås med evangeliet. Nogen må række Guds eget sande ord videre, så de forstår, hvad de læser. Måske via deres mobiltelefon fremfor på papir.

Tilføj kommentar