Flere unge på prædikestolen

03/05/2019

Kun en fjerdelel af LM’s omkring 160 ulønnede prædikanter er under 50 år, og kun seks af dem er under 35. Det er en kendsgerning, som giver stof til eftertanke – også selv om det måske ikke er så overraskende i en bevægelse, hvor gennemsnitsalderen generelt har været stigende i de sidste mange år. 

Det er ikke fordi, der lige nu er akut mangel på prædikanter, for de nuværende prædikanter gør en stor indsats. Men hvis udviklingen fortsætter, vil vi meget snart have for få prædikanter til at løse opgaverne i det lokale arbejde.

Med til billedet hører også, at der i dag er flere lønnede prædikanter end nogen sinde før i LM’s historie, især på grund af ansættelsen af en del frimenighedspræster. I denne gruppe er gennemsnitsalderen lavere end blandt de frivillige, men også her er der udfordringer med at rekruttere yngre præster.

Den åndelige gennemslagskraft i forkyndelsen er selvfølgelig ikke et spørgsmål om alder, men det ændrer ikke ved, at det er et problem, hvis der bliver for langt mellem de yngre prædikanter på prædikestolene. Det gælder åbenlyst af hensyn til de unge tilhørere, som har brug for at høre jævnaldrende prædikanter, men det har vi andre, der ikke længere er helt unge, jo også. Netop mangfoldigheden har været en styrke i LM’s forkyndelse. Det er godt for menigheden, at den lytter til forkyndere med forskellig baggrund og alder.

Derfor er det et udtryk for rettidig omhu, at Landsstyrelsen har nedsat et udvalg til at arbejde med problemstillingen. En blandt mange udfordringer er, at ansvaret for de frivillige forkyndere er placeret i de syv regionale afdelinger. Det fungerede fint for de forrige generationer, som ikke var så mobile. I dag, hvor de unge flytter meget mere rundt, er det imidlertid blevet mere kompliceret, og det kræver i hvert fald mere samarbejde på tværs af afdelingerne.

Den helt store udfordring er imidlertid ikke bare at få sænket gennemsnitsalderen blandt prædikanterne, men derimod at finde de unge mænd iblandt os, som Gud har givet nådegave til at være hyrder og lærere i kredse og menigheder. Er problemet, at vi ikke ser dem? Eller er det mere dybtgående og skyldes, at vi mangler personer med disse nådegaver?

Eller at de, der har nådegaverne, af forskellige grunde ikke ønsker at lade sig kalde til prædikanter i LM?
Uanset hvad, så må vi også i denne sag ”bede høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst”. Det er her, det virkelige slag står!

Bragt som leder i Tro & MIssion 08/2019

Tilføj kommentar