Gud lægger større planer

13/01/2019

Jeg er en, der bekymrer mig. Jeg er en, der planlægger. Jeg er en realist - selvom nogle måske ville kalde det, til tider, pessimist.

I morgen rejser jeg fra Bornholm til København, og onsdag morgen går rejsen videre til Peru, hvor jeg skal være i de kommende 6 måneder - noget, jeg glæder mig rigtig meget til!

Tiden op til dette, har været fyldt med alle mulige huskelister og gøremål, i håbet om at jeg har alt til Peru, og at jeg har styr på, hvad der skal ske bagefter. For af en eller anden grund, så vil jeg ikke bare have planlagt de næste 6 måneder - jeg vil også have planlagt tiden bagefter. Jeg har søgt arbejde, tilmeldt mig højskole og taget til samtale ang. bolig til de senere studier. Jeg undrer mig tit og ofte over, hvor dette behov for kontrol kommer fra, og hvordan det kan være, at jeg tror at jeg kan planlægge mig ud af mine bekymringer - noget der endnu aldrig er lykkedes mig.

At blive volontør er en af de ting, jeg ikke havde planlagt. At søge jobbet var en spontan beslutning, men noget jeg følte mig kaldet til at gøre. Mens jeg ventede på at få svar på min ansøgning, satte jeg mine planer på pause. Jeg havde bestemt mig for, at jeg ville lade Gud bestemme, at jeg ville give ham plads til at råde. Men da jeg fik svar på ansøgningen, var det et afslag. Jeg blev ærlig talt overrasket - For selvom jeg ville lade Gud bane vejen for mig, så troede jeg alligevel, at jeg vidste, hvor han ville have mig hen. Så med skuffede følelser begyndte jeg at lave nye planer og havde fuldstændig glemt, at Gud skulle vise mig vejen. Måske handlede det i virkeligheden mere for mig om, at Gud skulle vise mig den vej jeg allerede selv havde bestemt mig for, frem for at han skulle vise mig vejen han mente var bedst.

Så jeg planlagde, og jeg fulgte mine planer. I alt dette tog jeg også nogle beslutninger, jeg ikke ville havde taget, hvis jeg havde vidst, at jeg skulle rejse til England i 3 måneder efterfulgt af 6 måneder til Peru.

4 timer efter, at netop sådan en stor beslutning var blevet taget, ringede telefonen, og LM kaldte mig til samtale angående den volontørstilling, jeg i første omgang havde fået afslag på.

36 timer senere var jeg blevet ansat.

Gud ved, at jeg er en, der planlægger. Gud ved, at jeg er en, der bekymrer mig. Men Gud gav mig en pause fra at planlægge og satte mig i en situation, hvor jeg hverken kunne eller skulle udtænke alle mulige scenarier, før jeg tog en beslutning. Og i al dette, er der sket så meget, jeg er taknemmelig for. 

For det handler ikke om, hvem jeg er, og det handler ikke om, hvilke planer jeg lægger - For jeg lægger planer, men Gud lægger større planer!

"Jeg ved hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og håb." - Jer 29 v. 11

Tilføj kommentar

Kommentarer