Sekretærens privilegium

19/02/2019

Skoledagen var slut, og vi følte at der fór grammatik og gloser rundt i hovederne på os.

Vejret var til en gåtur langs Sydenglands kyst, så vi spurgte sprogskolens sekretær, om vi kunne stille vores tasker hos hende, for ikke at have for meget at slæbe på.

Hun spurgte interesseret ind til os, lyste op da vi fortalte at vi var fra Danmark. Begejstret fortalte hun, at nogle rigtig gode venner havde inviteret hende med på en tur til Danmark, på et tidspunkt i hendes ungdom, hvor hun havde det svært. Vi modtog meget ros for vores land, og hun udtrykte hvor meget denne tur kom til at betyde for hende.

Vi blev spurgt indtil hvorfor vi havde brug for at lære engelsk. Med et glimt i øjnene, begrundede vi det med at kun en lille procentdel af verdens befolkning taler dansk, og tilføjede derefter at vi var på vej til Tanzania, hvor vi har brug for kunne begå os på national sproget swahili, og på engelsk.

Ja siger hun, ”på en rejse blev jeg pludselig gjort opmærksom på hvor privilegeret jeg er, da jeg hørte en sydkoreaner og en japaner tale sammen på engelsk. ”Tænk, jeg kan næsten rejse jorden rundt og begå mig på mit modersmål”.

Det er en kendsgerning at hvis vi skal møde mennesker udenfor vores egen lille matrikel, så er vi nødt til at gøre os forståelige. For os er det privilegium at vi har fået mulighed for at udvide vores modersmål med et par sprog mere. Denne gave skal vi bruge på den rigtige måde, Gud til ære og mennesker til gavn.

Engelsk er ikke det mest talte sprog i verdenen, men nok det mest udbredte. Er det menneskehedens higen efter at vi igen skal kunne forså hinanden på sigt, eller er det bare en tilfældighed at et sprog er på vej til at blive udbredt over hele verden?

Tilføj kommentar