Sløj start?

18/03/2016

Efter de to første måneders gaveindtægt, så må man spørge sig selv om LM er kommet stille fra start eller om der er stor gavenedgang i vente?

I januar indkom knap en halv million kroner i gaveindtægt, hvilket er under halvdelen af hvad der kom året før. Efter to måneder er der indkommet knap 1,3 mio. kr. Det er halv million kroner mindre end de tre foregående år.

Først er jeg bare taknemmelige for de mange givere, som trofast giver måned efter måned. Tak for det!

Og så må jeg tilføje: Vi har brug for mange nye givere i 2016, hvis vi skal fastholde nuværende missionsindsats i LM. Og der er ellers meget at glæde sig over lige nu. For eksempel et tværkulturelt arbejde hvor en af de store udfordringer lige nu er, at have nok undervisere til dåbsoplæring af nye kristne. Også missionsindsatsen rundt omkring i LM’s arbejdslande er fyldt med historier om nye kristne, givtig bibelskoleundervisning på 6 bibelskoler i 4 lande, konkret diakonal hjælp osv osv

Alt det her må bare ikke stoppe. Mon ikke der findes nye givere, der fx kunne give 1% (mere) af deres indkomst. En krone for hver gang man selv fik 100,- kr. En enkel - men vigtig - opgave i Guds riges arbejde.

Tilføj kommentar