At trække vejret for første gang

08/05/2019

Jeg er så heldig at ligge syg i disse dage. Det bærer præg af en klassisk forkølelse med ondt i halsen, snot, og hovedpine samt feber. Sygdom kommer altid ubelejligt, og følelsen af, at netop nu er det værst tænkelige tidspunkt, er en trofast følgesvend når man ligger på sofaen og er fyldt af selvmedlidenhed.

I sygdommen kan man prøve at finde lyspunkter - man kan slappe af, man kan se film, sove, spise slik, og andre ting med forholdsvis god samvittighed. Men for mig, føles intet så godt, som når man bruger næsespray, hvis man er rigtig snottet. At trække vejret for første gang, er noget man ikke ved hvor værdifuldt er, før man bliver forkølet. Det er en helt ny verden der bliver åbnet når man ubesværet kan mærke luften strømme ind og fylde ens lunger, og man for en kort stund ikke skal bekymre sig om en løbende næse. Hovedet dunker lidt mindre, himlen virker mere blå, man kan værdsætte fuglesangen uden for vinduet, og verden er bare et bedre sted.

Jeg ikke den der er blevet skabt med det mest problemfrie legeme. Kronisk hovedpine, dårligt syn, skævt bækken, allergier i massevis, og dårlige knæ er bare nogle af de udfordringer min krop har. Og det er, som en ærefuld jyde ville sige det, "lige godt træls".

Men på de værste dage, så er noget der kan hjælpe mig igennem er, at tænke på den nye jord og de løfter der er knyttet til den. Jeg forestille mig lidt, at dét at komme på den nye jord, føles som at trække vejret for første gang. At sammenligne det med en næsesprays virkning når man er snottet, kan virke banalt. Men prøv at tænk, hvis dét kan være så god en følelse, hvordan må det så ikke være at komme på den nye jord. Når al sorg, al smerte og al dårligdom forsvinder, hvor blå må himlen så ikke synes, hvor frisk må luften ikke virke, og hvor klart må solen ikke skinne. Hvis en næsespray kan forbedre min livskvalitet så meget, hvor meget vil Guds hellighed, herlighed og tilstedeværelse ikke kunne mærkes. Det er da noget man kan gå og glæde sig til.

 

Johannes åbenbaring 21 v. 3-4

"Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige:

Nu er Guds bolig hos menneskene,

han vil bo hos dem,

og de skal være hans folk,

og Gud vil selv være hos dem.

 Han vil tørre hver tåre af deres øjne,

og døden skal ikke være mere,

ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.

Thi det, der var før, er forsvundet."

 

Tilføj kommentar