Volontør brænder for at hjælpe prostituerede

Foto: Aktivitete på Café Night LIght
I Night Light Café kan de prostituerede kvinder lave smykker, spille spil og synge. Ofte er der også en lille andagt i løbet af natten (Foto: NIght Light Café).
Karina Højgaard Jensen var volontør for LM i Daughters of Cambodia. Nu hjælper hun i en café for nigerianske prostituerede i København

31. maj 2019 / Kaja Lauterbach, kl@dlm.dk

Natten mellem onsdag og torsdag går en håndfuld frivillige på gaden på Vesterbro i København.

De kommer fra den tværkirkelige Night Light Café og går ud for at invitere prostituerede kvinder ind i caféen.

En af dem er den 25-årige sygeplejestuderende Karina Højgaard Jensen fra Brønshøj.

”Når kvinderne ser os, ved de, at de kan komme ind i daféen, og det vil mange af dem gerne,” siger hun.

Frirum, hvor kvinderne bliver mødt uden fordømmelse

Night light caféens leder Karin Kjærgaard opstartede caféen i 2006 med støtte fra en række kirker, blandt andet. Byens Valgmenighed, Apostelkirken og Eliaskirken.

”Tanken bag caféen, der holder til i Eliaskirken, er, at den skal være et frirum, hvor kvinderne kan blive mødt med værdighed og uden fordømmelse,” forklarer Karina.

De fleste kvinder, der kommer i Night Light Café er nigerianske prostituerede, da det primært er dem, der arbejder om natten.

Ud over at få og toast kan de prostituerede kvinder være med til at lave smykker, spille spil og synge. Ofte er der også en lille andagt i løbet af natten.

Arbejde i børnehave for børn af prostituerede

Karina kommer selv i LM’s frimenighed Nordvestkirken og i LMU. Da hun flyttede til København for knap tre år siden, var hun til gudstjeneste i Apostelkirken et par gange, og her hørte hun om Night Light Café.

Fra 2014-2015 var Karina volontør for LM i Phnom Penh i Cambodia. Her arbejdede hun i en børnehave i organisationen Daughters,der hjælper kvinder ud af prostitution.

”Det tændte en brand i mig for præcis det område,” siger hun og er helt sikker på, at det er medvirkende til, at hun gerne vil gøre noget, der kan hjælpe prostituerede kvinder.

Tilføj kommentar