Anmeldelse

Skift fokus

Carsten Hjorth Pedersen
LogosMedia
176 sider, 159,95 kroner
Louise Mukai

I disse år skrives der et utal af bøger om opdragelse, læring, dannelse og pædagogik. Det pædagogiske landskab er en labyrint at finde rundt i for såvel forældre som lærere og pædagoger. Den ene dag skal man gøre et, den næste noget andet.

Denne bog er ikke alene, som titlen lover, et bud på skift af fokus, men lige så meget et bud på fokus. Er du på nogen måde i kontakt med børn eller unge, skal du læse denne bog – ikke kun for børnenes skyld, men lige så meget for din egen.

Carsten Hjort Pedersen giver ikke en opskrift på, hvordan god opdragelse praktiseres, han kaster lys over en retning med Gud og næsten som fokus. Efterspørger du en konkret, minutiøs opdragelsesguide, finder du den ikke i denne bog. Det er igennem hele bogen vigtigt for forfatteren at understrege, at det drejer sig om fokus og retning frem for teori og metode, hvilket ikke alene er klædeligt, men også en yderst kærkommen kommentar til nutidig pædagogisk litteratur.

Igennem bogen bliver der redegjort for, hvordan Gud og næsten som fokus ikke alene er fundamental i børneopdragelsen, men i alle relationer. Netop derfor er Gud og næsten ikke blot en teoretisk strømning eller en metode, som kan følges, men det er en fundamental måde både at leve og opdrage på. 

Bogen er letlæselig og kan med stort udbytte læses af alle, som på den ene eller anden måde har med børn og unge at gøre. Det være sig både som lærer, forældre, pædagog, leder i klub, mentor og så videre. Endvidere vil jeg også varmt anbefale bogen til studerende inden for det pædagogiske område, idet denne bog indeholder gode kommentarer til den pædagogiske retning, der præsenteres på landets seminarier.  

Denne bog er ikke alene velskrevet af et menneske, som virkelig ved, hvad han taler om, den er også en yderst kompetent kommentar til læseren selv. For som forfatteren understreger, starter al opdragelse med voksenopdragelse. Derfor er vi, med Gud over os og næsten ved siden af os, aldrig alene, og det er godt at vide, når vi som voksne skal opdrage eller selv opdrages.

Bragt i Tro & Mission 11/2017

Tilføj kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.
Alberte Lindegaard
"I skal ikke regne med, at hun nogensinde kommer til at gå - og hun kommer muligvis heller ikke til at tale!" Sådan lød de dystre udsigter f…