Når Gud griber ind

13/01/2021

Jeg løfter mine øjne mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp. Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber.

Vi indleder denne blog med ordene fra salme 121 i taknemmelighed over at være ankommet til Arequipa. De seneste uger har været nogle af de mest intense i vores liv.

Peru lukkede ned for flyvninger fra Europa få timer før, vi skulle afsted, og vi måtte ombookes og flyve over Columbia. Forsinkelsen betød, at vores coronatest blev forældet, og vi måtte i al hast lade os teste på ny inden afrejse. De fleste tester positiv op til 8 uger efter, de har været syge med corona, og da vi havde haft corona i december og kun været raske i 3 uger, var det langt fra sikkert, at vi slap igennem. Lises testsvar var negativt, Frederik var i gråzonen, som det private laboratorium først meddelte. Vi fortalte dem om vores coronaforløb, vigtigheden af at komme afsted og satte os ned og bad. En halv time senere ringede de fra laboratoriet og erklærede prøven for negativ! Det lykkedes, og vi kunne flyve via Amsterdam til Bogotá tidligt torsdag den 7. januar.

Da vi skulle boarde flyet videre til Peru blev vi imidlertid afvist, da vi havde lavet en fejl, da vi udfyldte indrejsepapirerne. Familien Solgaard, vores missionærkolleger, vi fulgtes med, valgte solidarisk at blive hos os i Bogotá lufthavn, selvom de med deres to små børn kunne have rejst videre uden os. Der stod vi så alle 6. Hvad skulle vi gøre? Kunne vi få udfyldt papirerne korrekt? Måtte vi ud af transitten for at opsøge flyselskabet og risikere at komme i karantæne i Columbia? Var det overhovet muligt at skaffe nye billetter? Hvad skulle der blive af os?

Vi endte med at tilbringe næsten 30 timer i Bogotá lufthavn. Vi sov på skift og holdt vagt over baggage og børn. Undervejs fik vi fantastisk hjælp af vores missionskonsulent i Danmark og vores norske leder i Peru. Der blev arbejdet på højtryk for os, og vi hjalp hinanden, så godt vi kunne med børn, indrejsepapirer og bøn. På et tidspunkt var der en der sagde: Det her er ægte teambuilding!

Undervejs mærkede vi vores egen panik og utryghed iblandet tilliden til Gud om, at han ville bane vej for os. Det skete gennem en kvindelig sikkerhedsvagt, som anbefalede os at kontakte vores flyselskab ude i en anden Gate og trygle dem om at hjælpe os, uden at vi behøvede forlade transitten. Da vi kom derud, var de ved at boarde et fly til Miami, men straks derefter ringede de til kontoret udenfor transitten og fik tilladelse til at printe nye boardingkort til det næste fly til Lima, som der gudskelov var plads på til os alle 6. Endelig kunne vi sætte os på flyet til Peru (siden er også Columbia lukket for indrejse), og vi ankom sikkert til Lima, hvor vi overnattede, inden sidste flyvning til Arequipa.

Vores norske kolleger har båret os igennem de første dage herude med mad og indlogering ved præsteseminaret, hvor vi tilbringer de obligatoriske 14 dage i karantæne og har taget hul på spanskundervisningen online. Efter karantænen flytter vi efter planen i egen bolig længere inde i byen og skal bruge noget tid på at indrette vores hjem for de kommende år.   
   
Som det var for de vise mænd i sin tid, må vi også nogle gange ad omveje for at nå frem til målet. Når vi er allermest pressede, kan det være svært at holde fast i, at Gud griber ind. Da taler ordene fra salme 121 til os på ny:

Jeg løfter mine øjne mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp. Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber.

Lise og Frederik Berggren Smidt

 

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Comments

Kære alle 6. Tak for jeres vidnesbyrd om at Gud går med. Ikke sådan at livet er problemfri, men ét vidnesbyrd om at han var der sammen med jer. Det er han også fremover og med alle os andre, der ønsker det. Tak og vi ønskes i Guds vold.

Permalink

Tak Lise og Frederik, for jeres levede vidnesbyrd om Gud Herrens usvigelige trofaste omsorg. Tænker I ikke glemmer rejsen med jeres blanding af uro og tillid (tryghed), og at det bliver erfarings ballast om Guds suverænitet og øje for sine børn, når I fremover møder udfordringer. Hvor det glæder mig, at I er godt fremme i Arequipa og oplever stor hjælpsomhed fra missionærerne der.
“Vi takker Herren dag efter dag, Gud bærer os, han er vores redning. Gud er for os en Gud, der redder, hos Herren er der en udvej fra døden.” (Sl 68:20-21)
Kh Kristian

Permalink
Amalie Puggaard Poulsen
Birger Reuss Schmidt
Henrik P. Jensen
Else Wiwe
Søren Skovgaard Sørensen
Ole Malmgaard
Christian Lund Pedersen
Julie og Emil Solgaard
Julia Staugård Jørgensen
Katrine Nymann Sulkjær
Rebekka Haakonsdatter Overgaard
Thea Friis Larsen
Rebekka Zoll Landkildehus
Lisa Rom Boye