Living Hope Center
Sammen med kirken i Siem Reap vil LM bygge et kristent center, Living Hope Center, i området Run Ta Ek. Det skal skabe liv og glæde for godt 40.000 familier, som myndighederne tvinger til at flytte dertil
Run Ta Ek i det nordlige Cambodja er et af LM’s nyeste indsatsområder, hvortil de lokale myndigheder har tvangsflyttet op mod 40.000 fattige familier.
Stedet ligger øde uden kloakering og vand og har meget ringe elforsyning. Størstedelen af dem, der flytter derud, er fra samfundets absolutte bund. LM har et stort ønske om at gøre noget for disse mennesker.De, der lider mest, er børnene. Det vurderes, at omkring 20 procent af områdets børn aldrig kommer til at gå i skole, og det bliver svært for dem nogensinde at bryde den
Planer om skole og sundhedstilbud
LM har købt en grund på cirka en hektar i udkanten af nybyggerområdet, hvor man vil tilbyde undervisning og sundhedsfremmende tiltag.
Sammen med en lokal samarbejdspartner, Church of Siem Reap, har man planer om at bygge et center - Living Hope Center - med boldbaner og legeplads i området. Her kan man nå børnene og deres bedsteforældrene som bliver tilbage hos de små, når forældrene tager ind til byen for at arbejde.
Byggeriet af et multihus er allerede i gang.
Der er mange planer og drømme om, hvad multibygningen skal bruges til: gudstjeneste, men også for undervisningsforløb i engelsk, IT, Alpha kurser, Kids Club, musik, kreative muligheder og meget mere i løbet af ugen
Der er store muligheder i, at der er kristne voksne på stedet, som ud over undervisning og samvær med børnene kan bidrage på forskellig vis til gavn for de lokale.
Støt de fattige børn i Run Ta Ek
Du kan bidrage til at give fattige børn i Run Ta Ek en god hverdag