Anmeldelse

Med evangeliet i centrum – Gud, forandring og hverdagsliv

Tim Chester og Steve Timmis
Lohse 2013
112 sider – 99,95 kroner
Jens Peter Rejkjær

Jeg kunne ønske mig, at rigtig mange bibelkredse ville tage fat på denne bog. Det er en meget god og også provokerende bog, som har udfordret mig selv meget. I vores bibelkreds er vi netop begyndt at gennemgå bogen.

Den handler kort og godt om, hvordan vi får Jesus med i vores hverdag, så evangeliet kan forandre os. Og så sætter den fokus på det kristne fællesskab som en enorm resurse, både når det gælder evangelisering og opbyggelse.

Vi har langt på vej gjort det åndelige liv til noget meget privat. I bogen udfordres vi til en naturlig åbenhed og til, at vi bruger hinanden som sparringspartnere i vort åndelige liv.

Det er også en styrke ved bogen, at den er meget praktisk. Den går ind i helt konkrete forhold som ægteskab, økonomi og porno.

Bogen indeholder 14 kapitler med principper for kristenlivet.  Hvert princip aktualiseres med små cases og en relevant bibeltekst, og kapitlerne sluttes med spørgsmål til samtale om både troens indhold og konsekvenser.

Anmeldt i Tro & Mission nr. 18/2013

Tilføj kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.
Sereysophea Ung
Jeg blev født i en ikke-kristen, stærkt buddhistisk familie. Jeg havde hørt om Jesus i min barndom, men aldrig taget imod Jesus Kristus. Jeg…