Anmeldelse
Cover Med Gud til faste

Med Gud til faste

Peter Edlef Nissen
LogosMedia 2025
60 sider - 69,95 kr.
Morten Lausten Grove

Med Gud til faste handler om den bibelske forståelse af faste, og hvorfor det er vigtigt at faste. Bogen starter med at vise forskellen mellem den sekulære faste og den bibelske faste, at tydeliggøre Biblens budskab og at slå fast, hvordan fasten ikke bare er en sidegesjæft, men en utrolig vigtig del af den Jesus-relation, vi har brug for. 

Selve læseoplevelsen var meget behagelig, da forfatteren ikke bruger teologisk tunge ord, men mere letlæselige sætninger, hvilket gør, at bogen nemt kan være læst, før man har set sig om. Efter hvert kapitel er der tre refleksionsspørgsmål, hvilket giver en naturlig pause til læsningen. 

Faste flettet sammen med alt

Når man læser Med Gud til faste bliver man ført igennem det basale i den kristne tro, og det kan til tider virke, som om det er det generelle formål med bogen, dog med ud fra et fasteperspektiv.  

Dermed sagt er det også tydeligt i bogen, hvor vigtig faste er for forfatteren, som kan flette det sammen med alt i den kristne troslære. Dette bliver gjort ved brugen af en af fastens mange betydninger, nemlig ”husk”. Hvad skal vi huske? Jesus. Hvorfor? Og derfra begynder evangeliet at blive fortalt.

Mange relevante bibelreferencer

Meget af det, bogen gør godt, er de (mange) relevante bibelreferencer. Det kan godt virke overvældende i starten, men som læser vænner man sig hurtigt til det. Et godt eksempel er, at der bliver fokuseret på Jesus som vejen til genoprettelse, og selvom vi er syndere, har Jesus stadig lyst til at bruge os i hans tjeneste, hvorefter der bliver citeret og refereret til Rom 7, 25, hvor Paulus siger, at vi takket være Helligånden kan tjene som faldne mennesker.  

Igennem hele bogen bliver der vekslet mellem forfatterens egne ord og citater fra Bibelen på en elegant facon.

Derudover tager bogen også fat i den vigtigste jødiske helligdag, sabbatten, som i den grad handler om at holde fast i Guds ord, fokusere på Gud og fejre den frihed, vi har i ham. Hvorefter Nissen fortæller, at Jesus opfordrer os, hans disciple, til at have et lige så stort fokus på ham i hverdagen.
kort og letlæselig troslære

Hvis jeg skulle sige noget mere negativt, havde jeg håbet på et mere nørdet fokus på fasten og ikke en generel gennemgang af evangeliet og generel tros­lære.

Jeg vil anbefale Med Gud til faste til den læser, som har brug for en lille god letlæselig bog, som kort og godt fortæller, hvem Jesus er, og hvorfor vi holder faste. 

Så hvis du har brug for en god, bibelreferencepræget, faste-fokuserende, Jesus-ophøjende lille bog, du kan læse i toget fra Vejen til Odense, er denne bog et godt bud.

Tilføj kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.
Jakob Skovgård Højlund
Min personlige bibellæsning startede kort efter min konfirmation. Læsningen var ikke præget af glæde, det skulle bare gøres. Dette har dog æ…