Mens jeg drager ånde her

Det var let for mig at sige ja til at anmelde AERA’s nye album Mens jeg drager ånde her. For albummet er nemlig et kærkomment bidrag til bevarelse af vores gamle sangskat. 

I en tid, hvor kristenheden oversvømmes af nye kristne sange, hvoraf nogle rettere må betegnes som religiøse end kristne, er det en gave, at vi har musikere, der “tager kampen” op med sange som Stat op min sjæl i morgengry, Som den gyldne sol frembryder og Mens jeg drager ånde her med flere – sange, der gennem årtier og århundreder har båret mennesker gennem liv og død, har nedbøjet og ophøjet, slået og lægt, og således været et redskab i Guds hånd til frelse, fornyelse og bevarelse i troen.

Med en god musikalsk variation og stor musisk kvalitet leges der med toner, rytmer og akkorder. I samspil hertil synges sangene med et par pragtfulde stemmer. Melodierne synges præcis, som vi kender dem, men opleves som nye i og med den inspirerende musik.  

Musikken er for det meste ret “pæn”, men får dog flere gange kant, når en lidt rå guitarlyd flår lidt op i det hele. Og de smukke stemmer får en ekstra dimension, når de smelter sammen i flerstemmig sang.

Jeg skruede op for musikken, så min familie kunne høre med, uden at de vidste, hvad det var, jeg spillede. Den unge generation var straks med og vuggede med på de gode arrangementer, mens de ældre – seniorgenerationen – fløjtede med på melodien.

Jeg ønsker albummet stor udbredelse, og at det må være med til at give både den voksne og unge generation fornyet kærlighed til sange, som mange af os blader forbi, når der skal findes sange til gudstjenester og møder.

Bragt i Tro & Mission 07/2019