Nyt børnekor i Kirken ved Søerne
Nyt børnekor i Kirken ved Søerne
I lørdags, den 9. oktober, holdt Silkeborgs nye kristne børnekor sin første koncert.
Det skete for forældre og søskende som afslutning på en kordag, hvor de havde været sammen fra midt på formiddagen til kl. 15.
”Det var en helt vildt god dag. Her havde vi bare tid nok – både til at synge, spise sammen, være ud og lege og til at gøre de sanglege, vi altid bruger til opvarmning, helt færdige,” siger Rebekka Hauge Breum, der startede koret i august.