Ved himmelfarten fik disciplene to vigtige budskaber af engle: Jesus er nu i Himlen, og Jesus kommer igen.
At Jesus nu er i himlen ved Faderens højre hånd, er en stor trøst for Guds folk. Der er Jesus nemlig vores ypperstepræst. Der beder Jesus for os. Og der træder Jesus frem til bedste for os.
Men en dag skal Jesus forlade sin plads i Himlen. En dag skal han atter komme til vor jord - ikke som en fattig og ringeagtet, men som fyrste og sejrherre.
Den værste af de ti plager var uden tvivl den sidste.
Herren ville drage igennem Egypten og slå alt førstefødt ihjel.
En frygtelig nat - den allerførste påske. Ingen kunne afværge straffen, men Herren sørgede selv for en frelsesplan.
Israelitterne skulle slagte påskelammet og smøre dets blod på overliggeren og dørstolperne. Det skulle være deres mærke, og så ville Herren gå forbi.
Det skræmmer mange mennesker, at myndighederne i gennemsnit har adgang til 82.000 oplysninger om hver dansker.
Myndighederne har adgang til oplysninger fra mail, sygesikringskort, brug af nettet, bankkonti, fastnet- og mobiltelefon, kreditkort og andre elektroniske kort.
Grunden til, at myndighederne har lov til at skaffe sig adgang til disse mange oplysninger, er terrorlovgivningen.
Det er forståeligt, at vi kan ængstes, hvis myndighederne vil misbruge informationerne om os, eller en fremmed fjendtlig magt kommer i besiddelse af dem.
Når forbrydere i denne verden bliver dræbt, føler vi afsky. Pressen forarges over, at Afghanistan igen er begyndt at henrette forbrydere. Det stadium er vi for længst kommet forbi i Europa. Selv de skyldige i mord dræber vi ikke længere.
Jesus blev dræbt. Kendt skyldig og dræbt. Et justitsmord kan vi af og til tænke. For Jesus var jo det mest retfærdige menneske, der har gået på to ben på jorden. Det bekræfter verset her ovenfor også.
Evangeliet er meget tydeligt i disse vers og minder om det, som er kernen i troen på Jesus. Nemlig, at Jesus rækker ud efter det, som er svagt og skrøbeligt, og det, som gør oprør mod ham.
I starten af romerbrevet møder du det, som er Bibelens dom over menneskeheden. Vi søger ikke Gud af os selv. Mange steder i Bibelen møder vi den sandhed. Jo længere du læser i Bibelen, jo mere vil du se, at mennesket er skrøbeligt og gang på gang vælger Gud fra.
At skelne mellem lov og evangelium betyder, at man ser Guds dom i loven, og Guds frikendelse til evig tid i evangeliet. Luther siger, at det er en nem ting at forstå og sige med ord. Men når det kommer til erfaringen, er det straks en anden ting.
Dette vers fra Romerbrevet (Rom 15,4) peger ind i det, som er enhver kristens kamp og livserfaring, nemlig at skrifterne giver trøst.
En anfægtet sjæl, en person i krise eller et menneske, som har mistet det, han eller hun troede allermest på, kan finde trøst i Skriften. For dér findes det, som ikke forgår.
I salme 73 skriver sangskriveren Asaf om sin anfægtelse, og i Salme 80 beder han tre gange den samme bøn. Han beder i vers 4: "Gud, rejs os igen". I vers 8 beder han: "Hærskares Gud, rejs os igen" og i vers 20: "Herre, Hærskares Gud, rejs os igen."
Han, som Asaf beder til, er både Gud, Hærskares Gud og Herre.
Vi har også brug for at bede denne bøn: "Gud, rejs os igen!" Ser vi tilbage på året, der er gået - ja, vores liv indtil denne dag - så har vi mange gange haft brug for at bede: "Gud, rejs os igen".
Hvem lader os opleve lykke? Det er et evigt aktuelt spørgsmål, David stiller i salmen.
I dag søger mange mennesker svaret i de materielle værdier.
Er det så lykke og tilfredshed, der præger det danske samfund? Det burde det jo være, for både i et historisk og et geografisk perspektiv lever de fleste af os i stor velstand.
Men mange erfarer som prædikeren, at "den, der elsker penge, bliver ikke mæt af penge" (Præd 5,9). Mere vil have mere, og misundelsen og utilfredshed er velstandens faste følgesvend.
Der skulle noget mere end en overvindelse til, for at en farisæer opsøgte Jesus. Vi kender ikke Nikodemus' motiv. Måske var det lidt af nysgerrighed. Jesus var jo det store samtaleemne i farisæerkredsen.
Jesu svar til ham har uden tvivl overrasket ham. Det synes, som om Jesus begynder at snakke om noget helt andet: "Du må fødes på ny."
Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve. Matt 10,29-31.
Nej, overskriften skyldes ikke dårlig korrekturlæsning. Der skal stå "gudfældighed".
Ordet er en sammentræning af de to ord "Gud" og "tilfældighed", som en yngre kreativ person har fundet på.