Julefest med bankospil, nærvær og omsorg
Julefest med bankospil, nærvær og omsorg
Flæskesteg, rødkål, risalamande med mandel, julehistorie, julesange, julekonfekt, andagt og masser af hygge med bankospil om medbragte pakker.
Det var indholdet, da 50 mennesker var samlet til julefejring på LM’s værested Arken i Esbjerg mandag den 19. december om aftenen.
”Det er et program, hvor man sidder ned, for vi har desværre ikke plads til et juletræ, man kan gå rundt om,” siger Mie Sundgaard, der er diakonal medarbejder på Arken.