Cecilie finder Gud midt i smerten
"Årene med kronisk hovedpine er noget af det hårdeste, jeg nogensinde har oplevet," siger 30-årige Cecilie. Hun og hendes mand og to små børn klynger sig til Guds hjælp for at se muligheder i livet frem for begrænsninger
I dag er det lidt over seks år siden, hovedpinen flyttede ind. Dagen efter jeg slog mit hoved, begyndte den hovedpine, der har vendt op og ned på mit liv, og som har varet uafbrudt lige siden.
Forestil dig følelsen af hele tiden at have en cykelhjelm på hovedet, der sidder alt for stramt. Desuden er der en lyd, der kører uafbrudt, forbundet med en smerte, der går fra tinding til tinding. Som en meget tung vægtstang, der ligger i dit hoved. Hvis jeg har anstrengt mig for meget, kan lyden blive skarpere. Vægtstangen i hovedet bliver tungere og tungere. Smerten brænder op fra nakke og skuldre. Til sidst bliver det som en kniv, der drejer rundt inde i hovedet.
Resten af mit liv, men ikke altid
I dag kæmper vi stadig. Gud har ikke helbredt mig. Men vi kæmper sammen – og sammen med Gud. Vores familie og venner hjælper og støtter os, og vi griber de muligheder, vi har. For eksempel har Jesper og jeg aftalt en date-night herhjemme i aften, hvor Edith skal sove hos farmor. Jeg håber, jeg har overskud til det.
Vores tro på Gud blev særligt udfordret, da vi måtte indse, at det her formentlig er noget, jeg skal døje med resten af livet. Jeg kan huske et tidspunkt i starten, hvor jeg sad sammen med nogen i et gruppeforløb. De havde været ude for de vildeste ulykker og hjernerystelser og havde hovedpine ligesom mig. Vi sad alle med udsigten til: Det var det! Nu er jeg dømt til at have smerter resten af mit liv." Og det var meget deprimerende at være i.
Men så er det, jeg minder mig selv om: Nej, det skal jeg faktisk ikke, for der kommer en dag, hvor jeg skal herfra til evigheden, og så skal jeg have det godt. Det gør, at det lige pludselig er lidt nemmere at tænke på.
Min usynlige sygdom har lært mig, at alt ikke behøver være godt, for at man kan tro på en Gud, der kan alt. Før i tiden, når jeg havde nogle dårlige perioder, tænkte jeg, at det først skulle gå over – så var Gud god. Men jeg har erfaret, at Gud er god, selv om vi står i problemer og smerte til halsen.
Jeg ville for altid foretrække et liv uden hovedpinesmerter. Særligt for mine kære. Men indtil da vil jeg gribe om de gode øjeblikke i mit liv, være i dem, nyde dem og mindes dem.
Uddrag af artikel, som har været bragt i Tro&Mission nr. 09/2023