Hellere blind end ikke kunne høre Guds ord
Birthe vil gerne vise andre, at man kan have et godt liv, selvom man ikke kan se. Trods sit synshandicap bebrejder hun ikke Gud
Som syvårig blev Birthe sendt med skolebus 45 kilometer ind til Herning, hvor der netop var blevet oprettet en klasse for blinde og svagtseende. I dag er hun gift med Vagn og har to voksne børn på 25 og 28 år.
Har du nogensinde været vred på Gud over at være født som blind?
”Nej, aldrig! Jeg tror på, han har en mening med det. Ellers var jeg aldrig blevet det. Og så kan jeg være et vidnesbyrd for andre om, at man godt kan have et almindeligt liv, selvom man ikke kan se.”
”Der er mange, der har spurgt mig: ’Hvad ville du helst være? Blind eller døv?’ Det er jeg da ikke i tvivl om. Så vil jeg langt hellere være blind. Hvis jeg havde været døv, kunne jeg ikke høre mine børns stemmer eller komme i missionshuset eller kirken og høre Guds ord. Så jeg er glad for, at jeg egentlig bare er blind, hvis man kan sige det sådan.”
Uddrag af en artikel, som har været bragt i Tro&Mission nr. 11/2023