Jeg følte mig fremmed i lovsangen
For nogle år siden blev 27-årige Julie ramt af en depression som følge af kroniske smerter. I den periode var det svært for hende at synge glade sange og det fik hende til at føle sig fremmedgjort under lovsangen.
”Det var svært for mig at gå i kirke og sidde der under lovsangen og se menigheden synge glade, store lovprisningssange til Gud. Det var vildt hårdt at høre, at Gud er kærlig og vil os det bedste, når jeg samtidig kunne mærke, at der er noget i mit liv, han tydeligvis ikke fikser.”
Oplevelsen fik hende til at føle sig fremmedgjort – nærmest som om hun levede i en anden virkelighed end den, der blev sunget om.
”Jeg kunne ikke forholde mig til den der sprudlende glæde over bare at mærke Gud i mit liv, og det føltes falsk at synge med på sangene, når jeg havde det sådan,” fortæller hun.
Sange om håb
Under sin depression skrev Julie nogle personlige sange om sine op- og nedture. Sangskrivningen hjalp hende til at sætte ord på, hvordan hun havde det, og det blev en del af hendes vej ud af mørket.
Uddrag af artikel, som har været bragt i Tro&Mission nr. 09/2023
