Mit liv er blevet forandret
Venskabet med asylansøgere har ført Kaj Lindegaard fra Herning nye steder hen
Kaj Lindegaard fra Herning er blevet en forandret mand, efter at han er gået så aktivt ind i det tværkulturelle arbejde med flygtninge fra det lokale asylcenter.
”Allerførst har jeg fået en større hunger efter Guds ord. Der er en stor gruppe mennesker, der skal have Guds ord, og for at jeg kan give det til dem, er jeg nødt til at hive mere til mig selv,” siger han.
”Jeg har også selv fået et nyt syn på dåbens betydning ved at se, hvor meget det betyder for dem at blive døbt. De siger: Nu er vi fuldgyldige medlemmer af Jesu familie.”
Store følelsesudsving
Kaj Lindegaard har også oplevet store følelsesudsving fra at være helt oppe at køre til, at tårerne er vældet frem.
”Inden for de sidste måneder har jeg både grædt af glæde over at møde Jesus som min frelser og af bekymring og sorg over, at nogen flytter til udsteder, hvor der ingen kristne er,” siger han.
”Jeg har ellers ikke grædt, siden min bedstemors død, da jeg var 12 år gammel, og jeg havde aldrig troet, at jeg skulle opleve mig selv stå og græde ved mikrofonen i kirken til frit vidnesbyrd.”
Gav ham blod på tanden
Gnisten til at gå ind i det tværkulturelle arbejde blev tændt en dag midt på foråret, hvor Kaj Lindegaard kom kørende med bilen fuld af asylansøgere på vej hjem fra dåbsundervisning.
Pludselig sagde en af asylansøgerne: ”I dag er jeg ikke længere muslim, i dag er jeg kristen.”
Kaj Lindegaard havde været med i det tværkulturelle arbejde siden vinter, men den bemærkning gav ham blod på tanden efter mere, fortæller han.
”Da han turde bekende det efter kun tre ganges dåbsundervisning, og selv om der var tre andre i bilen, begyndte det at gå op for mig, hvad vi har gang i.”
Som et fingerknips
Herning LM har arrangeret Venskabsmiddag i flere år. Kaj Lindegaard kom med i foråret, og da der blev oprettet et asylcenter i byen, talte de om i udvalget, at de gerne ville lave noget derhenne.
De vidste ikke, hvordan de skulle gribe det an, men 53-årige Kaj Lindgaard og nogle andre tog hen i centeret og begyndte at være sammen med asylansøgerne.
Og der gik ikke ret lang tid, før samværet med dem fyldte så meget i hans liv, at hans øvrige opgaver i LM Kirken – blandt andet som lydmand – blev neddroslet.
”Jeg havde aldrig regnet med, at det ville udvikle sig, som det har gjort,” siger han og tilføjer, at der er to sider i arbejdet:
Asylansøgerne har brug for nogen at snakke med, og så er der en åben dør for at fortælle dem om Jesus.
”Jeg er ikke ydremissionsmand, men jeg ønsker, at alle skal høre om Jesus, og nu er den internationale mission blevet til hjemmemission,” siger han.
Artiklen er et uddrag fra en artikel i Tro & Mission nr 20 af Kaja Lauterbach.