Tro & Mission 04/2023: Jeg er med jer

LM's magasin med inspiration, nærvær og holdning. I dette nummer blandt andet:

- Louise forsker i teologiens gråzoner
- Jeg kan mærke, at jeg gør deres dag lidt bedre
- Køber grund for at hjælpe fattige tvangsflyttede
- Fik kald til Grønland på Ung Uge
- Dorthe er vild med teenagere
- Jeg kom til tro klokken 5 om morgenen
- Datter og far laver bibel-podcast

LM køber grund blandt fattige familier i Cambodja

“Mit håb er, at flere hundrede børn må komme forbi hver dag og finde håb og glæde i tilværelsen.”

Sådan siger missionær Johannes Jensen, der er udsendt af Luthersk Mission (LM) til arbejde i byen Siem Reap i det nordlige Cambodja.

Han fortæller om et center med boldbaner og legeplads, som LM og deres lokale samarbejdspartner, Church of Siem Reap, har planer om at bygge i området Run Ta Aek 40 kilometer uden for byen.

Her er op mod 40.000 fattige familier ved at blive tvangsflyttet til af de lokale myndigheder.

Konfirmandlejre styrker fællesskabet i LM

45 konfirmander og 12 voksne fra LM i hele landet var på weekendlejr på Sædding Efterskole den 3.-5. marts.

Det er en eksplosion i deltagerantallet fra den første lejr for 12 siden, fortæller frimenighedspræst Peter Rask fra Kirken ved Søerne i Silkeborg.

”Her var vi var fem konfirmander og tre voksne,” siger han.

Vil gerne lære konfirmanderne at være LM’ere

Peter Rask startede konfirmandlejrene i LM sammen med daværende frimenighedspræst Peter Leif Mostrup Hansen i Randerskirken.