50 år med fællesskab og relationer
Sædding Efterskole har netop fejret sit 50-års jubilæum. Tidligere forstandere og lærere slår fast, at fokus på relationer ikke har ændret sig, men at forholdet til baglandet står svagere
Efterskoleelever vil gerne være en del af et fællesskab, og de vil gerne have relationer med de voksne på efterskolen.
Sådan er det i dag – og sådan var det for 50 år siden.
Det siger forstander Mads Kofoed-Hessellund på Sædding Efterskole, og han drager den konklusion ud fra en panelsamtale med to tidligere forstandere og en lærer gennem rigtig mange år.
Panelsamtalen var et led i skolens fejring af sit 50-års jubilæum lørdag den 29. september.
Jubilæumsfesten blev holdt i forlængelse af det årlige elevstævne, hvor der for første gang var et hold 50-års jubilarer.
Lærerne havde en anden autoritet førhen
Den nuværende forstander oplever, at nogle lærere føler sig stækkede overfor eleverne.
Skolens første forstander, Peder Toft, erkender, at han nok har ret i, at lærerne havde en anden autoritet end i dag, men slår samtidig fast, at det relationelle var i højsædet også dengang.
”Det store fokus på relationer dengang og nu bekræfter konklusion i en undersøgelse, som efterskoleforeningen har lavet: ’På efterskolen lærer man at lære og at leve’,” siger Mads Kofoed-Hessellund.
Tør ikke spå, om der findes kristne efterskoler om 20 år
”Tror I, der findes kristne efterskoler om 20 år?”
Sådan spurgte den nuværende forstander sine forgængere på baggrund af, at der i den senere tid har været flere, der har plæderet for, at man skal tage tilskuddene fra de kristne skoler.
”Der har altid været skift i den politiske verden med forskellige udfordringer, der er drevet over igen,” sagde Rasmus Houler.
”Ud fra det er det måske for dramatisk at konkludere, at vi ikke er her om 20 år, men jeg har ikke mod på at sige, at ikke det er vi selvfølgelig.”
Manglende foreningsbevidsthed er en udfordring
Peder Toft mindede om, hvor vigtigt det er, at skolerne har et bagland, som beder for dem.
”I begyndelsen var der en helt anden pionerånd, og folk lagde en stor arbejdsindsats og medleven, som det ikke vil være godt at miste, hvis vi gerne vil bevare skolerne,” sagde han.
Det har fået Mads Kofoed-Hessellund til at overveje, hvad de som skole kan gøre for at bevare en god relation til baglandet.
”Det går nemlig ikke af sig selv, for der er så mange tilbud i dag,” siger han.
”Ikke mindst den manglende foreningsbevidsthed hos mange gør, at det er en udfordring for eksempel at få nogen til at bidrage med betyrelsesarbejde og frivilligt arbejde.”