Budskabet sætter fokus på kampen mod fristelsen

Fristelse til synd er et af Satans værktøjer til at lede mennesker væk fra Jesus. Temaartiklerne i dette nummer af Budskabet zoomer ind på, hvilke fristelser der er særligt akutte, og hvor der er hjælp at hente
”Fristeren vil puste det ud.” Sådan lyder det i børnesangen om ”det lille lys jeg har”.
Og selvom det er en børnesang, så bærer ordene på en alvor, som hverken børn eller voksne kan se stort på.
Satan ønsker mere end noget andet at lede os væk fra Jesus, og for at opnå det har han en lang række værktøjer til rådighed. Et af disse værktøjer er fristelse til synd.
I det første nummer af Budskabet 2025 bliver kampen mod fristelsen taget op.
I fire temartikler sættes der fokus på, hvad fristelse egentlig er, hvordan kampen udspiller sig i menneskehjertet, hvilke fristelser der er særligt akutte i vores tid, og hvor der er hjælp at hente i kampen.
Dyk ned i Bibelens bøger
I Budskabet er der en lang tradition for at give god plads til artikler, der dykker ned i Bibelens bøger.
I dette nummer af Budskabet er der fokus på hele to af slagsen.
Dels afsluttes en artikelserie af Jesper Aagaard om Sefanias’ Bog, og dels påbegyndes en artikelserie af Ole Andersen om Hebræerbrevet.
I begge artikler bliver der lukket op for et skatkammer af bbelsk rigdom til tro og liv.
----------
Temaartiklerne kan læses på www.budskabet.dk.
Hele Budskabet kan også læse af abonnenter på LM’s bladportal.
Hvis man ønsker at tegne abonnement på Budskabet i papirformat, kan dette gøres på LM's bladportal for 330 kr. årligt.
Er man under 30 år, er prisen kun 190 kr. om året.