Jeg fandt troen på et norsk bjerg

”Efter turen til Norge var al min skepsis og ikke-lyst til kirke, kristendom og Jesus væk.”

Det siger Jacob Hyrdum fra Hillerød, der i 2021 var med på en vandretur i de norske bjerge med det verdensomspændende mandfællesskab 4M.

”Turen var en gamechanger for mig. Noget ændrede sig i mig, og jeg sagde allerede i Norge, at jeg gerne ville noget mere. Troen på Jesus som min frelser var blevet levende for mig.”

Selv om der er gået to år, bæver hans stemme stadig, når han fortæller om turen. 

”Det var en stor naturoplevelse og et fantastisk fællesskab. Og så var den bygget op om en begivenhed i Bibelen, hvor Jesu lidelser fyldte meget.

Det vigtigste var at finde en god skole til børnene

54-årige Jacob er ikke vokset op med en kristen baggrund.

”De første år af mit liv boede vi i Ghana og Kenya, hvor min far arbejdede for Danida. Arbejdet for Danida betød, at medmenneskelige værdier fyldte meget i mit banddomshjem, men vi gik kun i kirke en gang om året, nemlig til jul, og jeg opfattede folkekirken som meget upersonlig,” siger han.

Hans vej ind i kristendommen begyndte med, at familiens to yngste børn havde brug for et skoleskift, og valget faldt på den kristne friskole i byen Johannesskolen. 

”For os var det vigtigste af finde en god skole. På det tidspunkt lagde det hverken noget til eller trak noget fra, at det er en kristen skole,” siger han.

Børnene kom imidlertid hjem og stillede mange spørgsmål, og det førte til, at Jacobs kone, Louisa meldte sig til et kristendomskursus, som Johannesskolen og Hillerød Frimenighed holdt i fællesskab. I forlængelse af kurset fortsatte hun i en bibelstudiegruppe.

Hun tog også nogle gange til gudstjeneste i Hillerød Frimenighed, mens Jacob holdt sig lidt på sidelinjen. 

”Jeg syntes, at det var meget fint, men havde ingen intention om at blive en del af det,” siger han.

Man skal bare tage imod invitationen 

En dag fik Jacob imidlertid en invitation fra en far til en pige i hans datters klasse. 

”Han skulle på en 4M-tur til Norge og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at tage med,” fortæller han.

Han kunne ikke fortælle så meget om, hvad turen gik ud på, da det ligger i konceptet, at man skal være klar til at kaste sig ud i det uvisse.

”Jeg var temmelig skeptisk, men han fik mig overtalt, og det er jeg virkelig glad for. Man kan have så mange forbehold, men det er ligesom med troen – man skal bare tage imod invitationen," siger Jacob.

Indtil da havde Jacob brugt al sin tid sammen med sin familie, men fordi det var en mandetur, fik han noget tid, hvor det bare handlede om ham.

Det stærkeste er, når vi beder for hinanden

Før turen til Norge, havde Jacob ikke haft et behov for et åndeligt liv, men da han kom hjem, var han klar til, at han og hans kone meldte sig ind i Hillerød Frimenighed, hvor datterens klassekammerats familie også kommer.

”Louisa havde haft otte ensomme år alene som kristen, men nu ville vi det lige meget. Vi hører sammen, og det fungerer ikke, hvis den ene vil og den anden ikke,” siger han.

Nu kommer parret regelmæssigt til gudstjenesterne, ligesom Jacob også er med til bålaftener i den nystartede danske afdeling af 4M. Begge steder kan hans nyfundne tro på Jesus få lov til at vokse.

Tro er nemlig noget, der begynder spinkelt og famlende, men udvikler sig hen over tid, har han erfaret. 

”At 4M er et mandefællesskab, giver tryghed til at tale om problemstillinger, som jeg nok ikke havde lyst til at tale om i en blandet forsamling. Her er mennesker, der ved en masse om Bibelen, og som gerne vil dele.”

Hvis han skal sætte ord på det allerstærkeste, er det, at de beder for hinanden. 

”Det er helt nyt for mig at bede sammen med andre. Jeg famler lidt efter ordene, og der er en blufærdighed, jeg skal komme over. Men jeg vil gerne, og det gør mig meget rørt, når de andre beder for mig.”  

Artiklen har været bragt i Tro & Mission nr. 12/2023