Vores børn er Guds ansvar
Mirjam og Ulrik Lange er blevet velsignet som forældre til fem børn mellem to og fjorten år - med det ansvar og de muligheder og udfordringer, som det indebærer
”Tænk, at I har fået givet ham i jeres varetægt.”
Den kommentar fik det sønderjyske par Mirjam og Ulrik Lange af hendes morfar, da en af deres sønner, Esben, kom til verden i 2013.
”I første omgang blev jeg ret provokeret af det, for Esben er da mit barn, tænkte jeg. Men senere gik det op for mig, hvor fantastisk det er, at jeg som mor egentlig ’bare’ er forvalter. Det er ikke bare Ulriks og mit barn, men han tilhører Gud. Det befrier mig faktisk fra en del byrder. Mine børn er i Guds hænder,” fortæller Mirjam.
Ægteparret er blevet velsignet med fem børn, der nu er mellem to og 14 år. Det giver en masse liv, muligheder og udfordringer i det store rødstenshus ude på landet, i nærheden af Christiansfeld.
På sygehuset med voldsomme kramper
For Mirjam og Ulrik er det vigtigt, at deres kristne tro bliver integreret i hverdagen.
”Troen og bønnen må være en naturlig del af vores hverdag med børnene. De må gerne se, at mor og far også har brug for tilgivelse, og at det med Jesus ikke bare er en tekst, vi læser, men at vi også taler om troen og beder sammen for de udfordringer, vi hver især møder i skolen og på arbejdet.”
Sådan var det også en sen aften i august 2021, hvor sønnen Esben fik et voldsomt krampeanfald og ikke kunne vækkes en times tid. Hans vejrtrækning var rolig, men han vågnede først op ved ankomsten til sygehuset.
Situationen aktiverede en ekstra bøn på børneværelset, og der blev sat en sms-bønnekæde i gang blandt venner, familie og LM-kreds.
Vi er i Guds gode hænder
I første omgang kom Esben hurtigt over den dramatiske episode, men i juleferien (efter interviewet, red.) fik han igen to alvorlige krampeanfald.
Det var chokerende. Og bønnekæderne blev sat i gang.
På sygehuset var en neurologisk børnelæge på vagt og indledte en medicinsk behandling mod epilepsi.
Hele forløbet har været en alvorlig påmindelse til forældrene om, at livet er skrøbeligt for alle.
”Både jeg og mine børn lever kun, fordi Gud har givet os sin livsånde. Vi trækker vejret, fordi Gud stadig vil det. Jeg synes, der er en fred og velsignelse i at vide, at vores livsløb altid er i Guds gode hænder,” siger Ulrik.
---
Artiklen har været bragt i sin helhed i Tro&Mission nr. 02/2022
