Noa

“Alle levende væsener på jorden blev udslettet, både mennesker, kvæg, krybdyr og himlens fugle. De blev udslettet fra jorden, og kun Noa og de, der var med ham i arken, blev tilbage.” Så er du advaret! 
Darren Aronofsky har instrueret en visuelt imponerende film, som er kreativt fortalt.

Noa (Russell Crowe) og hans søn Kam (Logan Lerman) uden for arken. (Photo credit: Niko Tavernise; image.net)

Den holder bare ikke niveau med hans tidligere film, som The Wrestler og Black Swan. Russell Crowe er castet virkelig godt til rollen som Noa, med en fasthed som i Master and Commander og en blødhed som i Et smukt sind. Han lukker os ind i de slidsomme indre kampe og samvittighedskvaler, som Noa har med opgaven.

Den eneste karakter, som falder udenfor er Metusalem, spillet af Anthony Hopkins, som bliver portrætteret som en slags shaman. 

En anden vinkel på beretningen, end Bibelen har

Du skal ikke gå ind og se filmen, hvis din forventning er noget a la De ti bud, The Passion of the Christ eller Vejen til Betlehem. Den er nemlig snarere et episk fantasydrama, som tager udgangspunkt i den bibelske beretning om Noa og syndfloden.

Når fire kapitler i Bibelen skal laves om til to timers film, kræver det en vis kunstnerisk frihed. Og der er både blevet trukket fra og lagt til i forhold til det bibelske forlæg.

Uden at afsløre for meget, så er de tydeligste ændringer, at ”gudssønnerne” er blevet til en slags stenkæmper, der hedder “Vogterne”, og så har vi hele spørgsmålet om, hvem der kommer med i arken.

Aronofsky har valgt at vise os en noget anden vinkel på beretningen end den, vi møder i Bibelen. Noa og familien er en slags vegetar-øko-krigere, som kæmper imod menneskehedens ødelæggelse af skaberværket. Det betyder, at i stedet for et opgør med ondskaben, så bliver det til en slags økofabel. 

Filmen stiller en masse gode spørgsmål, blandt andet om retfærdighed og barmhjertighed, men den giver os ingen svar. Som seere bliver vi efterladt på et hav af gode holdninger, fordi Noa ser den forkerte vej. Pagtsforholdet med Skaberen er væk, og i stedet ser Noa i retning af skabningen.

Vælg Thomas Teglgaard-bog for at få noget opbyggeligt

Hvis du vil ha’ en på opleveren, så skal du endelig gå ind i biografens mørke og lade dig imponere. Men hvis du vil have noget opbyggeligt med dig, så skal du måske hellere gribe bogen Tårnet i Sinear af Thomas Teglgaard.

Anmeldt i Tro & Mission nr. 7/2014 af Peter Funch Kofod