Volontør

De gør det ikke for dem selv

12/11/2019 / Frederik Wind

Frederik Wind er volontør i Siem Reap i Cambodja. "Det er de danske missionærer, der har gjort størst indtryk på mig," siger han efter de første tre måneder

Trods omvæltningen angående temperatur, de nye mennesker og det fremmede sprog er det faktisk de danske missionærer, der har gjort størst indtryk på mig, når jeg ser tilbage på min første tid som volontør i Cambodja.

For det kan være svært at forstå, hvordan nogen dog kunne få den vanvittige idé at rejse 9.000 kilometer sydøst fra København til et uland, hvor man snakker et – for en dansker – fuldstændig uforståeligt sprog, sammen med sin familie.

Denne uforståen mærkede jeg også selv, når jeg fortalte, at jeg skulle bruge de næste 10 måneder i Siem Reap, Cambodja.

Når vi spørger ind til hinandens fremtid, er det oftest møntet på profit. Vi afvejer fordele op imod ulemper. Er man i for eksempel i gang med en uddannelse spørger man, hvad man kan blive til med den uddannelse.

Hvad er den personlige gevinst på den lange bane, hvordan kommer det dig selv til gode i fremtiden. Er det dét værd?

Derfor ser vi med forundring på missionæren. En missionær har nemlig svært ved at svare dig på, hvad dé selv for ud af at være missionær. Paulus fortæller åbent om trængsler, kampe, fristelser og forfølgelse, der er uden pris (her på jorden), men derimod nærmest en del af livet som en kristen.

”Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus” 2. Tim. 2,12

”Derfor er jeg godt tilfreds under magtesløshed, under mishandlinger, under trængsler, under forfølgelser og vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk” 2. Korintherbrev 12,10

Der ligger en eller anden uhåndgribelig drivkraft i Paulus’ ord og i missionærens kald.

Håbet

Hvad lidelsen end måtte være, har den sin ende. Og at der kommer en dag, hvor alt andet end din tro på Jesus er ligegyldig.

Håbet som Guds ord rækker til os, består i, at hvad end vi møder her på jorden af trængsler, er det for intet at regne imod det, der venter os.

Så jeg må lade vær med at frygte mine trængsler, og slippe min iver efter altid at optimere min hverdag og fremtid for mig selv, når jeg nu har fået givet så fantastisk en fremtid af min frelser.

Håbet er det, der driver Guds mission ud til de fjerne øer. Af missionæren kan vi lære, at håbet kan flytte vores fokus fra mig selv og over på ham, og hvad han kalder mig til.

Vi kan lære ikke at gøre alting for os selv. 

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.
07/09/2024 | Marita og Carl Hasselberg, Missionærer i Tanzania

Mit sjette Pediatric Nursing Course, PNC, siden 2018 er nu afsluttet. Som sædvanligt er jeg lykkelig og taknemmelig, men også he…

Hver fugl kan vel synge med sit næb. Så hvorfor skal man bruge penge på musikundervisning i Luthersk Mission?

Vi tror, at dygtige…

Den 7. juli 1957 nåede den da 21-årige Svend Bentsen frem til missionsstationen Kipingo i Ulanga, Tansania. Og han var ikke kommet for spild…