Projekter


 

Kiabakari Bibelskole i Mara Stift

Bibelskolen uddanner evangelister, sognemedhjælpere og hjælpepræster

Mara Stift ligger i det nordlige Tanzania og er et forholdsvist ungt stift. Der er derfor kun få uddannede præster og evangelister, så behovet for uddannelse af medarbejdere stort. I området har mange endnu ikke hørt evangeliet.

I Mara Stift ligger Kiabakari Bibelskole, som åbnede i 1997. Kiabakari Bibelskole har stor betydning for Den evangelisk-lutherske Kirke, da skolen er med til at uddanne både evangelister, præster og sognemedhjælpere.

Bibelskolen udbyder tre års uddannelse, hvor der det første år fokuseres på general bibelundervisning og oplæring. Andet og tredje år er tilrettelagt som deciderede evangelist- eller sognemedhjælperuddannelser. Som noget nyt har skolen i 2014 oprettet en hjælpepræsteuddannelse, foreløbigt som et engangstiltag, for at imødekomme manglen på præster i stiftet.

Missionærerne Inge-Marie og Simon Roager arbejder i Mara. Simon støtter evangeliseringsarbejdet i stiftet og hjælper med praktiske opgaver på Kiabakari Bibelskole. Inge-Marie underviser på bibelskolen og har forskellige opgaver i kirkens kvinde- og børnearbejde.

Du kan bidrage til, at kirken i Mara får flere præster og evangelister.

> Giv en gave på MobilePay 66288 eller konto 2230-0726496390, mrk. "Bibelskole - Kiabakari". 

Tilføj kommentar