Tænker du på at rejse udenlands som missionær?

Stil dine spørgsmål, eller få en uforpligtende snak med LM’s missionskonsulenter:

Bent Olsen, 4157 8237
Christian Lund Pedersen, 4820 7673
Reidar P. Poulsen, 4820 7675

Missionshistorie

Verdens ældste missionær

L. Breum Jakobsen

Jens Mikael Thøgersen Winther gik som ung lærer en aften rundt uden noget mål. Men som han gik, begyndte han at bede til Gud: Er det ydremissionær, du vil, jeg skal være? Og det var det - på livstid i Japan.

Jens Mikael Thøgersen Winther er født den 25. oktober 1874 i Opsund ved Videbæk. Forældrene, Kirsten Marie og Søren Kristian Winther, var kommet inde fra Midtjylland. De havde forbindelse med Indre Mission, men sluttede sig til Luthersk Missionsforening, hvor Søren Kristian både blev prædikant og var med i bestyrelsesarbejdet.

Noget af det tidligste, Jens Mikael huskede, var mors fortælling af de bibelske beretninger, som han syntes næsten altid sluttede med, at der er så mange, der ikke har hørt dette. Når du bliver stor, skal du rejse ud og fortælle dem det.

Drengen var usædvanlig begavet. Han kunne læse, fra han var fem år, og slugte hver bog, han kunne få fat på, havde en umættelig tørst efter at vide alting. Men helbredet var skrøbeligt. Han kom efter skolegangen til at arbejde ved mejeriet og blev mejerist. Her rettede hans helbred sig. Han søgte stillingen som mejeribestyrer ved Vildbjerg mejeri, men fik den ikke. Det tog han som et tegn på, at det ikke var den vej, han skulle, og kom så ind på Staby Vinterseminarium.

Mens han var ved mejeriet, oplevede han på grund af mors spørgsmål: "Du er da rede, ikke også Jens Mikael", en åndelig fornyelse. Han havde været særdeles optaget af politik. Det sluttede nu. Han mente selv, at det var et vendepunkt bort fra et skråplan, der let kunne have endt med et afgørende brud. Nu blev det igen Guds rige, hans tanker samlede sig om.

I Opsund var der dengang en friskole, hvor han selv havde gået. Der var han blevet lærer. Men han kom ind i et åndeligt mørke, hvor også skolearbejdet, der ellers var en lyst for han, blev et tungt slid. Han var allerede da i gang som forfatter. Heller ikke det gik, som det skulle. En aften gik han ud uden noget mål. Men som han gik, begyndte han at bede, og under bønnen sagde han til Gud: Er det ydremissionær, du vil, jeg skal være, så er jeg villig også til det. Da var det, som han kom ind i lyset, og han gik glad hjem.

Frederik Nielsen

Kort tid efter denne oplevelse fik han en henvendelse fra nogle venner af Luthersk Missionsforening i Sønderjylland, dengang Tyskland, om han virkelig tænkte på at rejse ud som ydremissionær. Denne lille gruppe havde gennem fire-fem år haft en udsending i Kina, Frederik Nielsen fra Lydum. Ofte blev han kaldt "Lydum". Hans fulde navn er Hans Frederik Nielsen, og han er født den 17. okt. 1863 i Lydum sogn i Ribe amt.

Han var kommet hjem fra Kina med nedbrudt helbred. Det bedredes herhjemme, og han var villig til atter at drage til Kina, men ville gerne have en ung mand med sig til at tage sig af børnearbejdet. Tankerne faldt på den unge lærer i Opsund. Han havde i sin forfattervirksomhed skrevet sange, også om mission. Disse sange havde Frederik Nielsen gjort brug af, og Jens Mikael var blevet kendt i deres kredse. Trods manglende uddannelse syntes Jens Mikael Winther nok, at det gik an at rejse ud som børnearbejder under Frederik Nielsen.

Afrejsen skete fra Esbjerg den 21. juli 1896. Man havde et lille afskedssamvær i Metodistkirken i Norgesgade i Esbjerg. Rejsen gik over England til USA. Her havde en dansk præst i Jamestown, N. Hansen tilbudt at give dem undervisning i engelsk. De rejsende, der også indbefattede Frederik Nielsens hustru, Helene, ankom den 8. aug. til Jamestown. Pastor Hansens hustru, Karen, født Hansen var en søster til Thyge Thygesens hustru, Margrethe. Han var en af lederne for Luthersk Mission i Sønderjylland. De er forældre til missionær Niels Thygesen.

Amerikanske forbindelser

Medens Lydum og Winther var i Jamestown, blev det klart, at Lydum ikke egnede sig til at være leder af et missionsarbejde. Winther var villig til at rejse ud alene, men ville dog først gerne have mere uddannelse. Han kom i USA i forbindelse med Den forenede dansk evangelisk lutherske Kirke, den kirke, der senere i 1903 blev hans sendemenighed. Selv var han med ved denne kirkes dannelse i Minneapolis i september 1896 og talte der.

Der var indtil da tre dansk lutherske kirkesamfund i USA. Der var Den dansk evangelisk lutherske Kirke i Amerika. Herfra udskiltes 1894 Den dansk evangelisk lutherske kirke i Nordamerika, ofte kaldt Nordkirken. Desuden var der et samfund med navnet Dansk evangelisk luthersk Kirkeforening, der til tider betegnes som Blairsamfundet.

Disse sidste stod Indre Mission i Danmark nær, og det var disse to grupper, der i 1896 sluttede sig sammen til Den forenede dansk evangelisk lutherske Kirke, til tider kaldt Den forenede Kirke. Denne kirke fik teologisk seminarium i Blair i Nebraska, og her blev Winther optaget som elev.

Han blev her kendt med en person, der fik stor betydning for ham, nemlig professor Peter Sørensen Vig. Winther havde hverken real- eller studentereksamen, men afsluttede dog sin teologiske uddannelse med det højeste pointtal, der hidtil var givet.

"At udfaldet blev så uventet godt, kan jeg takke den lærde professor P.S. Vig for," skriver Winther. Han skriver om ham i sin bog, Theopneusteia: "P.S. Vig dr. theol. der i de uforglemmeligt givende dage, tilbragt under instruktion og indflydelse af denne bemærkelsesværdig begavede og gudfrygtige mand, ikke blot befæstede min tro på Bibelens ufejlbarlighed, men også, så langt som det er muligt at gøre således, gav lærde og videnskabelige grunde for at have en sådan tro".

Til Japan

Kina var egentlig målet. Men Lydums arbejde havde været så spredt, at der ikke var noget at komme ud til, og tanken på Japan var kommet frem. Som en tilsyneladende tilfældighed havde Winther ikke penge nok til en billet længere end til Japan. Afrejsen fra USA foregik fra Tacoma, Washington (ved Amerikas vestkyst) i august 1898.

Den 7. september hen under aften ankom han til Yokohama. Han fik kontakt med en engelsk lægemissionær, dr. Whitney, og det lykkedes dem at finde et hjem, der ville tage Winther på kost og logi. Det var hos familien Yonemura, og hustruen gik ind på at give Winther undervisning i det japanske sprog. Yonemura var dengang presbyteriansk præst i Tokyo. Ved læsning af Bibelen blev han overbevist om sandheden i det lutherske syn og blev senere Winthers meget gode medarbejder.

Medens Winther var i huset hos pastor Hansen i Jamestown, traf han Karens yngre søster, Andrea Hansen, født i Ballum 17. juli 1871. Hun var under uddannelse til sygeplejerske og tænkte på en gerning som missionær. For øvrigt havde hun af sin fædrenearv bekostet Lydums rejse til Kina.

Hun og Jens Mikael Winther blev forlovet, inden han rejste til Japan. Hun var ikke færdig med sin uddannelse, men året efter den 17. august 1999 kom hun sammen med svogeren N. Hansen til Japan, og den 1. september stod deres bryllup i dr. Whitneys hjem, først borgerlig vielse på det danske generalkonsulat i Yokohama og samme dag kirkelig vielse i Kamakura ved pastor N. Hansen.

Kort derefter drog de nygifte ned til den sydligste ø i Japan, Kyushu, og tog ophold i byen Saga. Her var der to amerikansk lutherske missionærer, Peery og Brown. De lutherske var ikke så hurtige til at optage missionsarbejde i Japan som flere andre trossamfund. Det var i 1892, at den første lutherske missionær kom dertil.

Winther var betænkelig ved enmandsmission, og han var blevet enig med dem om at arbejde sammen. Man ønskede at åbne en ny missionsstation i byen Kurume, hvor Winther skulle være. Det tog dog tid, inden det lykkedes at skaffe et hus, men i september 1901 kom familien Winther til Kurume og begyndte et pionerearbejde med gademøder, møder i deres hus m. m. Et stort aktiv for missionen i Kurume var, at man fik Yonemura dertil som indfødt medarbejder.

Winther havde fået venner i Den forende Kirke. Også de støttede ham - sammen med vennerne i Sønderjylland. Men Winther havde nok mere udsyn end sendemenigheden i Danmark, der kun var en lille gruppe. Der blev således forhandlet mellem Den forenede Kirke og LM-vennerne om overdragelse af Winther, hvilket skete 1903. Han blev da overtaget af Den forenede Kirke som deres missionær, mens man fra Sønderjylland stadig ville sende gaver til Japanmissionen. Det blev man også ved med en del år. Man overtog på et tidspunkt en missionsplads i byen Hida med en indfødt arbejder.

Teologisk seminarium

I årene 1906 til 1909 var Winthers på orlov i USA og Danmark. De lutherske missionærer var blevet klar over, at man måtte have en uddannelsesinstitution for at få japanske medarbejdere. Dette teologiske seminarium blev startet 1909 i byen Kumamoto, og Winther var en af dem, der var med til at begynde den første lutherske præsteskole i Japan. Der fik han 12 meget arbejdskrævende år. Men for ham var det ikke nok kun at undervise, nej, han gik med eleverne på gader og stræder for at holde gademøder.

Denne gerning blev afbrudt i 1921, da familien på grund af børnene rejste hjem til Danmark. De havde tre børn, Nellie, Maya og Kristian. I Danmark blev Winther sognepræst, først i Nr. Felding, Tvis, senere i Hjerm. Seks år var han præst her i Danmark, så kom kaldet atter til Japan. Man behøvede ham ved præsteskolen.

Rejsen til Japan over USA med møderejser tog dog så lang tid, at stillingen var besat, inden han nåede Japan. Det var en skuffelse, men nu kunne Winter igen gå ind pionerearbejdet i Kurume og derudfra på andre pladser. Senere flyttede familien til Fukuoka. De var på orlov i 1935. Det var sidste gang Winther kom til Danmark. På tilbagerejsen til Japan var han deltager ved Den lutherske Verdenskongres i Paris.

Travle år

Tilbage i Japan blev de næste fem år blandt de travleste, Winther havde haft i Japan, idet et område, hvor der tidligere havde været fem missionærfamilier, blev overladt til ham.

Der var 12 kirker med indfødte præster. De forlangte et besøg hver måned. Der var 15 missionspladser, hvor han var den eneste arbejder. Dertil var der besøg hos syge, og en kassererpost med en mængde kontorarbejde tog resten af tiden.

Så kom anden verdenskrig, der medførte, at mange missionærer måtte rejse ud af landet. Det var vanskeligt at arbejde. Et besøg af missionæren ville ofte blive efterfulgt af et militærbesøg. Winthers rejste 1941 til USA, hvor deres ældste datter var bosiddende. Vejen var lukket til Danmark.

I USA fik Winther en gerning som præst i Shelby. Senere flyttede de til Davenport, hvor datteren Nellie og hendes mand boede, og her døde Andrea Winther den 18. juli 1949.

Da krigen var slut, ønskede Winther at komme til bage til Japan. Han tænkte, han kunne gøre en gerning nogle få år og optage avismissionen, hvor man kom i kontakt med mennesker gennem annoncer. Der blev søgt om indrejsetilladelse, han fik den og rejste til Japan for femte gang 1950 på egen risiko, ansvar og midler.

Det viste sig, at avisannoncer var steget så meget, at det ikke var for Winthers økonomi. Men til Japan var allerede kommet missionærer fra Norsk Luthersk Misjonssamband, og de ønskede Winther som lærer ved en Bibelskole i Kobe. Winther sagde nej. Men opfordringerne blev ved, og til sidst gik han med til at komme et år eller to, og det første skulle være et prøveår. Andre ansættelsesaftaler var der vist ikke, men det blev imidlertid til næsten 20 år.

Først havde man Bibelskole, senere måtte man have en præsteskole, og her kom Winther til at give et meget betydeligt bidrag til undervisningen. Han måtte tage fat på at udgive bøger. Man kunne ikke gå hen og købe en bog i god lutherske teologi. Vil vi have dem, må vi selv lave dem, udtalte han. Han havde allerede på præsteskolen i Kumamoto udarbejdet meget materiale. Det måtte omarbejdes bl.a. på grund af sproget.

En produktiv mand

Den første bog, han fik trykt var om Bibelen: Theopneusteia, Bibelens vidnesbyrd om sig selv. Det var ikke mærkeligt, at det var den første. Det var helt klart for Winther, at Bibelen er Guds ufejlbarlige ord, og det var hans ønske at vidne klart om det.

En anden bog var en hjælpebog til præster med vink til prædikener over alle kirkeårets tekster med angivelse af alle søndages temaer. Videre har han udarbejdet et mægtigt forelæsningsmanuskript til 3. Mosebog på over 1.000 sider. Det er på engelsk. Winther kunne godt forelæse på japansk, mens manuskriptet var på engelsk.

Han lagde et stort arbejde i udarbejdelsen af en evangelieharmoni på japansk. Ud over dette krævende arbejde var han ofte om søndagen ude at prædike i de lutherske kirker. Desuden havde han en omfattende brevveksling.

Af udgivelser fra tidligere år kan anføres: 1911: "Present Religius Spirit and Problems". 1915. "De sidste ti år i Japan". 1916: "Ført af Herren". 1925: "Kagawa, de forkuedes ven". Sin doktorgrad fik han fra sin tidligere teologiske skole i Blair i USA 1938; det var som æresdoktor. Han blev ridder af Dannebrog og blev dekoreret med den japanske Opgående Sols Orden.

Om Winthers børn kan kort nævnes: Nellie f. 1901, blev uddannet som sygeplejerske, gift dansk med ingeniør Hans I. Hansen; de immigrerede til USA. Maja f. 1903, var missionær i Japan, som pensionist flyttede hun til USA. Kristian f. 1905, gift i Danmark med Johanne Lysgaard Jørgensen; de var mange år bosat i Sigtuna i Sverige, og han har haft ansættelse ved SAS i reklameafdelingen.

Winther døde i Japan den 2. marts 1970 som 95 årig. De sidste måneder var hans helbred så dårligt, at han ikke kunne undervise eller holde gudstjenester. Han blev begravet den 5. marts på Den udenlandske Kirkegård uden for Kobe. Ca. 450 var deltagere ved begravelsen.

Forholdet til Luthersk Mission

Winther gled i baggrunden i LM. Hvis man tager Missionsvennen som målestok for, hvor meget han var kendt, må man sige, at i de første år var der stor interesse for ham. Artikler og omtale ebber ud 1912, og vi skal frem til 1935, før der er en notits om ham i forbindelse med foreningens årsmøde i København, hvor han havde talt.

Efter denne omtale går der mange år igen. Men i 1953, hvor Winthers søndagsskoledreng fra Kurume Inadomi gæstede Luthersk Missions Højskole, er der igen en omtale af ham. I de senere år kommer der flere artikler om ham. Der er også artikler i udgivelsen "Juleneget". Han blev da atter kendt af venner i LM, vel mest på grund af forbindelsen med Norsk Luthersk Missionssamband, der arbejdede sammen med LM i andre lande, og flere i LM holdt deres blad "Utsyn".

Det fornyede kendskab nåede ganske sikkert sit højdepunkt ved missionsforeningens 100-års jubilæum, da man indbød Winther til at komme, hvilket han afslog, men sendte en hilsen på lydbånd, der også blev afspillet ved selve jubilæumsmødet og gengivet i Missionsvennen.

På 100-årsdagen for Winthers fødsel blev der holdt et mindesamvær i Videbæk ved forældrenes grav og i missionshuset. Det var 25. okt. 1974. Mindesamværet er med en billedreportage omtalt i Missionsvennens nr. 3. årg. 75:

"Verdens ældste missionær. Denne titel blev føjet til Jens Mikael Thøgersen Winthers navn med rette. En del af Missionsvennens læsere vil erindre, at Winther var en flittig brevskriver til de sidste år. Det sidste brev, han sendte os, sluttede han således: Herren er min Hyrde, og jeg kan tilføje: Mig skal intet fattes. Han vil give mig kræfter til det, Han venter, jeg skal udrette. Ses vi aldrig mer hernede under dette stjernetag, i den store helgenkæde mødes vi på Herrens dag. Tak for alt. Jeres gamle ven og broder i Herren. J.M.T.Winther".

Tilføj kommentar

Kirken i Peru har ikke så mange resurser, men ønsker ikke desto mindre mere bibelundervisning i menighederne.

Peruanere er...

1/12/2013 | Emil Solgaard
Hvorfor skulle jeg tage ud som volontør?  Og hvis jeg nu skulle af sted som volontør, hvad skulle så være godt ved at rejse for LM? Det var nogle af de spørgsmål, der rumsterede i mit hoved, da tanken...